Skulpturhaven er skabt af den internationalt anerkendte kunstner Tal R, og består af fem bronzeskulpturer i en sanselig have, der skaber mulighed for biodiversitet. Skulpturhaven er en donation fra Ny Carlsbergfondet og ved indvielsen vil der være taler af borgmester Michael Fenger, forperson i Ny Carlsbergfondet Christine Buhl Andersen og kunstner Tal R. Indvielsen foregår udendørs.

Elever fra Gentofte Musikskole, Dramaskolen, Billedskolen og Forfatterskolen optræder og viser værker inspireret af den nye have.

Om Skulpturhaven
Tal R har sammen med de to arkitekter Jens Stampe Brøndbjerg og Allan Lyth skabt en 300 kvadratmeter stor skulpturhave til Kulturskolerne i Gentofte. Haven indeholder fem skulpturer, der er placeret i et grønt, sanseligt og terrasseret miljø.

Besøgende og brugerne af Kulturskolerne får nu mulighed for at gå på opdagelse i skolens have og sætte sig i syv forskellige nicher. Hvert sted viser skulpturer og haven fra forskellige vinkler. Der er via små stier mulighed for at bevæge sig rundt ind i skulpturhaven. Også besøgende, der ikke har et ærinde i huset, har mulighed for en oplevelse i haven, da der er offentlig adgang.

De fem figurer hedder Bow and Arrow, Man Backwards on Horse, Adidas Boy Walking, Dancer og Moon og er støbt i bronze.

Indvielse
Skulpturhaven indvies den 31. maj kl. 15-17 og alle er velkomne. Kulturskolernes adresse er Duntzfelts Allé 8, 2900 Hellerup.

Kilde. 

Pressefoto Gentofte Kommune

Tilmeld dig vores nyhedsbrev