Joachim B. Olsen fortalte om Liberal Alliance i Regeringen

la-kbhs-storkreds-moede

Joachim B. Olsen besøgte tirsdag aften Gentofte Rådhus, hvor Liberal Alliance Københavns Omegns Storkreds havde inviteret til møde. Joachim B. Olsen har ikke selv fået en ministerpost i den nye regering, men han er blevet udpeget til Liberal Alliances nye finansordfører og formand for Folketingets Finansudvalg – et arbejdet han ser utrolig meget frem til.

Joachim fortalte de fremmødte om de seneste par dage og om den nye situation partiet står i, nu de er en del af regeringen. Han fastslog, at det nye regeringsgrundlag er et kompromis mellem 3 borgerlige partier og at der er mange af liberal alliances mærkesager med.

Der var mange gode og også kritiske spørgsmål fra de fremmødte. Til slut sagde han, at Liberal Alliance, om 2 år når der skal være valg, skal bedømme på, om partiet har fået gennemført sin politik, og han var ikke selv i tvivl om, at partiet med sin plads i regeringen nu vil få langt mere gennemført end hvis de var fortsat udenfor en regering.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier