Kære alle GENKLANGE-venner
Uh, hvor har vi glædet os længe til at skrive denne sætning. NU kan vi ses igen, NU kan vi synge, danse og lytte sammen, NU kan vi endelig komme i gang igen. VI håber I alle har det godt og er kommet igennem den svære Corona-tid på bedste vis. Og hvor vi glæder os til at se jer, børn og bamser til GENKLANGEs koncerter igen, når vi nu starter sæsonen op i september måned – lige om lidt.
Vi har fortsat koncerter hver måned på Gentofte Hovedbibliotek og i KU.BE på Frederiksberg og som noget helt nyt starter vi nu også koncerter på Gladsaxe Hovedbibliotek. Koncerterne bliver med både kendte og nye ansigter og vi kan love jer, at alle glæder sig meget til at optræde for jer.
Nedenfor præsenterer vi de første tre åbningskoncerter i september måned og hvis I er interesserede allerede nu I at have det fulde program på køleskabet kan det downloades og udskrives fra vores hjemmeside www.genklange.dk Link
Vi glæder os til at se jer alle til dejlige koncerter igen 🙂
Kærlig hilsen Genklange
_____
Hvad er en komponist? KU.BE. LØRDAG D. 4. SEPTEMBER KL. 11.00_____
Link
Til denne koncert vil børnene lære om, hvad det vil sige at være en komponist. Hvordan bliver man komponist og hvem er de?
Til koncerten vil der blive spillet musik af hovedsageligt den danske komponist Carl Nielsen og GENKLANGEs “egen” komponist Adam McKenzie, der også spiller cello til koncerten. De øvrige musikere er Johanna Quamme (violin) og Søren Møller (klaver) og komponisten Carl Nielsen :-)Til koncerten vil både børn og bamser få rørt krop, øre og sjæl og undervejs vil der også være plads til afslapning og ro med musikken som den bløde dyne.
I er velkomne til at tage drikke og snacks med ind.
Efter koncerten vil det være muligt at stille spørgsmål til musikerne og se nærmere på instrumenterne.
Husk at tage en bamse, dukke, dinosaur, bil eller andet med – så børnene kan bruge dem undervejs i koncerten.
Børn under 1 har gratis adgang.
Link LÆS MERE OG KØB BILLETTER Link HER
_____
UD I DET GRØNNE GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK. LØRDAG D. 11. SEPTEMBER KL. 11.00_____
Link
Tag børnene med ind at høre en koncert, der med klassisk musik og danske børnesange kredser om skoven og dem, der bor i den.
Sanger Tomas Medici og pianist Julie Andkjær Olsen spiller og synger om skovens træer, dyr og en enkelt dum jæger. Velkommen i det grønne!
Til koncerten vil der være puder at sidde på og I er velkomne til at tage drikke og snacks med ind.
Efter koncerten vil det være muligt at stille spørgsmål til musikerne og se nærmere på instrumenterne.
Sanger: Tomas Medici Klaver: Julie Andkjær Olsen
Børn under 1 har gratis adgang.
LÆS MERE OG KØB BILLETTER HER Link
_____
FINURLIG SANG OG KLAVER GLADSAXE HOVEDBIBLIOTEK. LØRDAG D. 25. SEPTEMBER KL. 11.00_____
Link
Dagens spændende program byder på magiske, smukke, sjove og legende sange. Her vil alle børn komme helt tæt på sangens magiske verden og få vist, hvordan musikken og sangen kan fortælle mange forskellige slags historier om både havfruer, katte, hajer og dukker.
Sangerinde Pernille og pianist Balder vil i løbet af koncerten invitere børnene (og de voksne) til at hjælpe i arbejdet med at fortælle historierne og synge sange.
Glæd jer til en koncert fyldt med indlevelse og spændende indtryk.
Til koncerten vil der være puder at sidde på og I er velkomne til at tage drikke og snacks med ind. Efter koncerten vil det være muligt at stille spørgsmål til musikerne og se nærmere på klaver og kjole.
Husk bamse, dukke eller lign!Balder Neergaard, klaver Pernille Bruun, sang
Børn under 1 har gratis adgang.
LÆS MERE OG KØB BILLETTER HER Link
_____
Se vores video om Genklanges virke!_____
Link

Tilmeld dig vores nyhedsbrev