Klimakrisen: Håb og handling

Røde Kors hjælper Ukraine på Hovedbiblioteket

Mandag den 25. april og torsdag den 28. april kl. 16.00-18.00 Gentofte Hovedbibliotek

Hver mandag og torsdag kl. 16-18 står Røde Kors-frivillige klar på Gentofte Hovedbibliotek til at hjælpe fordrevne fra Ukraine med forskellige praktiske spørgsmål.

Gratis. Ingen tilmelding.

Samtalesalon om bæredygtighed

Mandag den 25. april kl. 17.00-19.00 Gentofte Hovedbibliotek

Mange mennesker er bekymrede for klimaet og for deres eget klimaaftryk. Samtidig er det svært at ændre på sine daglige rutiner og sit forbrug til fordel for klimaet. Et skisma, som kan ende med at efterlade os handlingslammede. Så hvad skal der til, for at du og jeg får lyst, energi og mod til at tage ansvar og ændre vores vaner? Til denne samtalesalon undersøger vi sammen, hvad der skal til, for at vi får en mere bæredygtig adfærd. Lad os inspirere hinanden og finde handlekraften frem. Aftenens facilitator er Charlott Lindemann Oestmar, der er indehaver af bloggen ‘I klimaets navn’ og medlem af netværket bæredygtigtgentofte.dk.

Gratis.

Tilmed dig her 

Klimaspot: Få gode klimaråd på dit bibliotek

Tirsdag den 26. april kl. 16.00-18.00 Dyssegård Bibliotek og Onsdag den 27. april kl. 10.00-12.00 Gentoftegade Bibliotek

Kom ned på biblioteket og få inspiration og vejledning til, hvordan du kan spise klimavenligt, transportere dig grønnere og spare på energien i hjemmet.

Det er gruppen Klimaspot fra Gentofte Kommune, der står bag initiativet.

Klimaspot foregår: Hver tirsdag fra 16-18 på Dyssegård Bibliotek Hver onsdag fra 10-12 på Gentoftegade Bibliotek

Gratis. Ingen tilmelding.

Læs mere her 

Film og oplæg: Panserkrydseren Potemkin

Tirsdag den 26. april kl. 19.00-21.00 Jægersborg Bibliotek

De næste sæsoner retter Jægersborg Bibliotek kameralinsen mod nogle af de mange gode krigsfilm, der findes. Og når man først har sagt krigsfilm, kommer man ikke uden om klassikeren, som alle kender, men få har set: Panserkrydseren Potemkin. I aften viser vi en restaureret udgave af filmen fra 1925 med musik af Peter Peter. Forud for visningen vil programredaktør Rasmus Brendstrup fra Cinemateket berige os med guldkorn om filmens cinematiske kvaliteter og referencepunkter såvel som lidt historisk baggrund for netop denne film. Biblioteket serverer lidt snacks og drikkevarer til at skylle det hele ned med.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Live-streaming: På rumsafari blandt mælkevejens planeter

/ved professor i astrofysik Hans Kjeldsen

Tirsdag den 26. april kl. 19.00-21.00 Dyssegård Bibliotek

Kom til live-streaming på Dyssegård Bibliotek af Offentlige Foredrag i Naturvidenskab direkte fra Aarhus Universitet og få indblik i den nyeste forskning, når en række formidlere gør komplekse emner tilgængelige for alle. Med teleskoper placeret på satellitter i rummet har astronomer gennem de seneste knap 30 år opdaget flere tusinde planeter omkring andre stjerner end vores egen sol. Disse planeter kaldes for exoplaneter.

Exoplaneterne er ikke blot fjerne udgaver af de planettyper, vi kender fra vores eget solsystem, men viser en stor variation i opbygning, størrelse, overfladeforhold og baner om deres moderstjerne. Foredraget er på dansk, og live-streamingen foregår udelukkende på biblioteket (kan ikke streames hjemmefra).

Gratis.

Tilmeld dig her 

Signe Wenneberg: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget

Onsdag den 27. april kl. 17.00-18.30 Gentofte Hovedbibliotek

Signe Wenneberg er journalist, forfatter, foredragsholder og driver en lille ny bæredygtig øko-familie-hobby-virksomhed med sine sønner. Hun har den tilgang til klima og bæredygtighed, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. I hendes formidling er der ingen løftede klima-pegefingre! Bare oplysning. Hør Wennebergs bud på, hvad du selv kan gøre for at leve mere bæredygtigt.

Entré: 70 kr.

Køb billet her 

Naja Mikkelsen: I Ejnar Mikkelsens slædespor

Torsdag den 28. april kl. 16.30-17.00 Gentofte Hovedbibliotek

Naja Mikkelsen, der er barnebarn af polarforskeren Ejnar Mikkelsen og en del af bestyrelsen i Det Grønlandske Selskab, fortæller om sin farfar og hans ekspeditioner. Allerede som 13-årig sejlede Mikkelsen på Sydhavet, og som helt ung kom han med på en færd i robåd langs Grønlands barske østkyst og på en ekspedition mod Nordpolen. Og i 1909 stævnede han ud fra København med et lille fartøj for at lede efter de tre omkomne fra Danmark-ekspeditionen og ikke mindst deres dagbøger og observationsjournaler – en ekspedition vi skal høre mere om senere på aftenen, når Nikolaj Coster-Waldau gæster biblioteket.

OBS. Hvis du også vil se foredraget med Nikolaj Coster-Waldau, skal du også booke billet til det arrangement.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Det Grønlandske Selskab.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Interview: Nikolaj Coster-Waldau: Against the Ice

Torsdag den 28. april kl. 17.00-18.00 Gentofte Hovedbibliotek

Hør den danske verdensstjerne Nikolaj Coster-Waldau fortælle om Netflix-filmen Against the Ice i samtale med litteraturkonsulent Signe Pallisgaard. Filmen, som er baseret på polarforskeren Ejnar Mikkelsens ekspeditioner, instrueres af den danske, prisvindende instruktør Peter Flinth og har udover Nikolaj Coster-Waldau, den BAFTA-nominerede Joe Cole i hovedrollen. Nikolaj Coster-Waldau har i samarbejde med Joe Derrick har skrevet manuskriptet ud fra romanen Farlig tomandsfærd af Ejnar Mikkelsen.

Inden interviewet med Nikolaj Coster-Waldau kan du høre Naja Mikkelsen, der er barnebarn Ejnar Mikkelsen, fortælle om sin farfars ekspeditioner.

OBS. Hvis du også vil se foredraget med Naja Mikkelsen, skal du også booke billet til det arrangement.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Naturvandring med klimalitteratur

Torsdag den 28. april kl. 17.00-18.30 Gentofte-renden

Mødested: Ellemosevej 91 (ved broen)

I anledning af Gentofte Bibliotekernes fokus på klima og bæredygtighed inviterer vi til naturvandring langs Gentofterenden, hvor bibliotekets litteraturformidler Christine Fur Fischer fortæller om klimalitteratur som aktuel tendens. Forfattere har for alvor engageret sig i klimakampen, og de senere år er klimabevidsthed og forholdet mellem menneske og natur blevet et tema, der ikke er til at komme uden om i litteraturen. Derudover kommer Morten Bruun, ingeniør og chefkonsulent i Novafos, og fortæller om klimatilpasningen af den historiske Gentofterende, der oprindeligt var en del af Københavns forsvar og indgik i planerne om at oversvømme et stort område både nord og syd for København for at beskytte mod fjender. Gentofterenden beskytter nu i stedet de omkringliggende villakvarterer mod oversvømmelser forårsaget af skybrud.

Gratis.

Læs mere og tilmeld dig her 

De store klassikere: Virginia Woolf

Torsdag den 28. april kl. 17.00-21.00 Dyssegård Bibliotek

Woolf er anerkendt for at være forud for sin tid i både indhold og skrivestil og fik sit store gennembrud med romanen Mrs. Dalloway (1925). Lise Lotte Frederiksen fortæller om Woolfs opvækst og ægteskab, hendes kreative proces og nogle af hendes mest betydningsfulde værker. Efter foredraget viser vi filmatiseringen af Virginia Woolfs roman om den unge udødelige adelsmand, der igennem 400 år oplever England forandre sig. Filmen har Tilda Swinton i hovedrollen. Biblioteket byder på et glas vin og bestiller gerne værkerne hjem, hvis du vil læse dem på forhånd.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Biblioteket anbefaler filmen Quo Vadis, Aida?

Filmbibliotekar Thomas Kastberg anbefaler den bosniske Oscar-nominerede film om massakren i juli 1995 i og omkring den lille bjergby Srebrenica i Bosnien, hvor over 8.000 muslimske drenge og mænd blev brutalt myrdet af den bosnisk-serbiske hær. En dybt betagende, rystende og hjerteskærende film, der kan ses på Filmstriben.

Læs Thomas’ anbefaling her 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier