Mandag 29. juni kan du være blandt de første til at se den psykologiske thriller Undtagelsen.

Og samtidig kan du opleve de to fantastiske skuespillere Danica Curcic og Amanda Collin, der denne aften besøger biografen og introducerer filmen.

Undtagelsen, foto: Gentofte Kino

Undtagelsen er en film, du bare ikke må gå glip af. Det er filmatiseringen af Christian Jungersens roman af samme navn. Han er også forfatteren bag bogen Du forsvinder, der blev filmatiseret i 2017.

På rollelisten ses blandt andre Danica Curcic, Sidse Babett Knudsen, Amanda Collin og Lene Maria Christensen. 

Køb billetter her.

Om filmen

Fire kvinder arbejder sammen i en hverdag præget af magtkampe, hvisken og alliancer.

En nervepirrende thriller, der skildrer, hvordan raffineret voksenmobning kan udvikle sig til et uhyggeligt spil om liv og død. Det er en fortælling om manipulation som våben, om vildtvoksende paranoia og ondskabens mange ansigter.

Husk, at vi også holder forpremiere på den GLADESTE. FILM. EVER!

Det sker nu på lørdag 27. juni og søndag 28. juni her i Gentofte Kino, hvor vi viser TROLLS – PÅ VERDENSTURNÉ kl. 12.00 begge dage.

Dine yndlingstrolde vender nemlig tilbage på det store lærred. Og allerede i weekenden kan du opleve de farverige venner.

Det bliver en fest fyldt med godt humør og højt hår. Den bedste måde at starte sommerferien på. Vi glæder os helt vildt til at byde jer velkommen til en dag i selskab med de glade lykketrolde.

Og så får alle børn under 12 år med billet til forpremieren en lille gratis popcorn.

 

Køb billetter her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev