KOMMENDE UDSTILLING: FLORA YUKHNOVICH INTO THE WOODS

Ny udstilling på Ordrupgaard: FLORA YUKHNOVICH – INTO THE WOODS. D. 18. september 2024 – d. 19. januar 2025.

Den unge britiske kunstner, Flora Yukhnovich (f. 1990), har gjort en fænomenal entré på kunstscenen med svimlende smukke billeder, der med afsæt i rokokoen borer sig ned i civilisationens og underbevidsthedens mange lag. Hun har opnået stor international anerkendelse og er blevet udråbt som en af maleriets nye store mestre, der vil indtage en central plads i kunsthistorien. Ordrupgaard præsenterer hende nu i den allerførste museumsudstilling uden for Storbritannien. Til anledningen har Yukhnovich skabt fire helt nye malerier, som vises side om side med værker udlånt af private kunstsamlere i hele verden. Kvindekroppen udgør det gennemgående motiv i de sensuelt fabulerende kæmpelærreder, der balancerer mellem figuration og abstraktion, og som fører publikum med ud i en skov af referencer.

Udstillingen Into the Wood vises sideløbende med Ai Weiweis Water Lilies #1. Begge udstillinger markerer 150-års jubilæet for impressionismens ’fødsel’ med en nutidig kunstners blik på den epokegørende bevægelse samt kunsten, der gik forud for impressionismen.

Læs mere

Udstillingen er generøst støttet af:

Arne V. Schleschs Fond
Axel Muusfeldts Fond
Gangstedfonden
Jørgen Krygers og Anne Ammitzbølls Fond
Knud Højgaards Fond
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Lizzie og Ejler Ruges Kunstfond
Ny Carlsbergfondet
Toyota-Fonden

Flora Yukhnovich, If All the World Were Jell-O, 2019, 180 x 250 cm © Flora Yukhnovich Courtesy the artist and Victoria Miro.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier