Alle unge piger har brug for nogle i deres liv, som er nærværende og lytter. Det kan til tider være svært at tale med de mennesker, som er lige omkring en i dagligdagen.
PigegruppenMe/we vil gerne danne rammen omkring de ting i livet, som kan være svære at dele med andre.
Nu tilbydes muligheden for en pigegruppe til dig, som har lyst at dele alt det, der er godt ved at være dig lige nu og alt, hvad der er svært ved at være dig, lige nu.
Pigegruppen holder til i Ungelounge Teglgaardens hyggelig hus og sammen skabes en tryg og tillidsfuld lille gruppe af unge piger, hvor der er mulighed for at dele følelser og tanker om bl.a. venner, forældre, kærlighed, savn, håb og drømme.
Fokus vil være at blive mere selvsikre og opbygge en større psykisk robusthed, så det bliver nemmere at håndtere hverdagens udfordringer.
Der vil også være lidt kreative metoder, i vores måde at se ind i os selv på og dele ud af os selv på bl.a.ved små mindfulness øvelser, bevægelse, tegning m.m.
Her tilbydes du et rum, hvor du ikke skal leve op til noget – men bare være tilstede som den, du er.
Hjerteligt velkommen!
PRAKTISK INFO:
Dette er et coach forløb af 10 gange, med opstart primo marts Fredag i ulige uger / Søndag i lige uger kl. 15.30-18.30
Til at være gruppens Coach kommer Marloes Demmer som er en rigtig dejlig dygtig empatisk og omsorgsfuld kvinde.
SPØRGSMÅL/TILMELDING:
Skriv en mail til Elsebeth Balsløw Ungelounge med dit fulde navn og cpr nummer. Så får du en bekræftende mail om du er en af de heldig til at få plads på holdet. (Dine forældre må også meget gerne skrive hvis de vil vide mere om gruppens formål, hensigt og metoder).