Middellevetiden stiger fortsat – se hvordan den er i dit område

DST skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om middellevetiden:

Middellevetid 2018/2019

Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder. Siden sidste år er der sket en stigning på 0,31 år for mændene og 0,27 år for kvinderne. For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden starten af 1990’erne. Stigningen har dog været størst for mændene. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år. Middellevetiden for 0-årige er det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt kan forvente at leve, forudsat at de nuværende dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden.

Middellevetid for 0-årigeKilde: www.statistikbanken.dk/10015.

Nordsjællandske kvinder bliver ældst

Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 84,1 år, hvilket er 0,9 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd i Vest- og Sydsjælland, der med 77,9 år har den laveste middellevetid. Det er 1,4 år mindre end landsgennemsnittet for mænd. Middellevetiden i kommunerne kan findes på www.statistikbanken.dk/hisbk.

Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2018/2019

 

Mænd

 

 

Kvinder

 

år

 

 

år

Hele landet

79,3

 

Hele landet

83,2

Østsjælland

80,1

 

Nordsjælland

84,1

Nordsjælland

79,9

 

Sydjylland

83,6

Vestjylland

79,9

 

Vestjylland

83,6

Østjylland

79,8

 

Østjylland

83,5

Københavns omegn

79,6

 

Fyn

83,3

Sydjylland

79,5

 

Københavns omegn

82,9

Nordjylland

79,4

 

Østsjælland

82,9

Fyn

79,0

 

Nordjylland

82,8

Bornholm

78,2

 

Byen København

82,7

Byen København

78,1

 

Vest- og Sydsjælland

82,4

Vest- og Sydsjælland

77,9

 

Bornholm

82,2

Kilde: www.statistikbanken.dk/10015..

Hver tredje kvinde bliver 90 år

Hvis dødeligheden fra perioden 2018/2019 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 70 pct. af pigerne og 58 pct. af drengene, der fødes nu, blive 80 år. 32 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90 års fødselsdag. Det samme gælder for 20 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 99 års fødselsdag. Kun 1,0 pct. af drengene og 3,6 pct. af pigerne kan forvente at blive 99 år med det nuværende dødelighedsmønster.

Andel, der vil opnå udvalgte alderstrin, for dødelighed. 2018/2019Kilde: www.statistikbanken.dk/10015.

Tolkning af middellevetid

Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder.

Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2020 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2018-2019.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier