Sikke en sommer! Vi håber, at I alle nyder det dejlige vejr, men vi vil alligevel lige slå et slag for en rigtig god grund til at besøge os på tirsdag i næste uge. Den store franske instruktør, Jean-Jacques Annaud gæster nemlig Gentofte Kino tirsdag d. 23. august kl. 20, hvor han vil fortælle om sin nye og hjerteskærende film om branden i Notre-Dame-kirken i Paris i 2019: Notre-Dame i flammer. Han har tidligere instrueret store filmhits som bl.a. Rosens Navn, Bjørnen og Syv år i Tibet. Gå ikke glip af denne unikke mulighed!
Og så kan I stadig lige nå at stemme på Byens Bedste Filmoplevelse, som vi igen er blevet nomineret til af Berlingske og AOK. Afstemningen løber frem til d. 19.august kl. 12, så husk at stemme på her.
Vi glæder os til at tage imod jer!
Notre-Dame i flammer – Mød Jean-Jacques Annaud
Gentofte Kino får helt eksklusivt besøg af Jean-Jacques Annaud, instruktøren bag bl.a. Rosens Navn, Bjørnen og Syv år i Tibet , som vil introducere sin nye og hjerteskærende film om branden i Notre-Dame-kirken i Paris i 2019.
Vi er utroligt stolte af at præsentere Jean-Jacques Annauds nye storfilm om de intense timer, da Notre-Dame stod i flammer. NOTRE-DAME I FLAMMER byder på stærke skuespillerpræstationer af bl.a. Samuel Labarthe, Jean-Paul Bordes, Mikael Chirinian og Dimitri Storoge.
Om filmen: 2. påskedag d. 15. april 2019, klokken 18:17 startede brandalarmen i den ikoniske Notre-Dame katedral i Paris, der har været et af byens vartegn siden 1345. Ilden bredte sig imens brandfolkene forsøgte at nå frem, men vejarbejde, trafikpropper og den stigende panik blandt de mange mennesker på gaderne i den milde aften førte til, at ilden fik bedre fat. Det blev starten på en lang række fejltagelser, misforståelser og uheld, der ledte til, at katedralen kun med held, overmenneskeligt mod og enestående selvopofrelse undgik, at tårnene og de uvurderlige genstande blev flammernes bytte og katedralen totalt og aldeles udslettet…
Tirsdag den 23. august kl. 20.00 Billetpris: 125 kr. inkl. besøg.
Gentofte Kino er blevet nomineret til Byens Bedste Filmoplevelse!
Gentofte Kino er meget stolte over, at vi igen i år er blevet nomineret til Byens Bedste Filmoplevelse af Berlingske og AOK… og vi kan næsten ikke få armene ned!
Endnu en gang er vi oppe imod et bredt og kvalificeret felt i kampen om årets pris, så vi har brug for jeres hjælp.
I Gentofte Kino forsøger vi altid at udvide biografoplevelsen med en masse spændende film og særarrangementer, og får ofte idéer og input fra vores gæster – og det sætter vi stor pris på!
Husk at stemme inden d. 19. august kl. 12.00 – det vil vi blive meget glade for.
Kommende særarrangementer:
Klassiske børnefilm: Hannibal og Jerry Lørdag d. 20. august kl. 10.00
Live country-koncert med Claire Kelly Fredag d. 26. august kl. 20.00
The Beatles: Get Back med LIVE-koncert af RubberBand Lørdag d. 27. august kl. 16.00
Sommerkoncert med André Rieu Søndag d. 28. august kl. 13.00
An African Night’s Dream – med Karen Blixen i Afrika Onsdag d. 31. august kl. 20.00
Golden Days 2022: Shakespeare in Love Søndag d. 4. september kl. 20.00
Golden Days 2022: De vilde svaner – velgørenhedsaften Tirsdag d. 6. september kl. 20.00
Golden Days 2022: Ben Chawes Live-koncert Torsdag d. 8. september kl. 20.00
Klassiske børnefilm: Hjælp! Jeg er en fisk Lørdag d. 10. september kl. 10.00
Golden Days 2022: Psycho Lørdag d. 17. september kl. 19.30