9. februar kan du møde kvinden, der skal løfte arven efter Stieg Larsson, når den svenske prisvindende forfatter Karin Smirnoff lægger vejen forbi Gentofte Hovedbibliotek op til udgivelsen af Havørnens skrig, som er nyeste kapitel i Millenium-serien. Læs mere længere nede.

Obs. Der er stadig billetter tilbage til foredraget om Heksejagt 2. februar kl. 19, når lektor i historie og forfatter til bogen Heksejagt, Louise Nyholm Kallestrup besøger Vangede.

Vi glæder os til at se jer på bibliotekerne.

MVH Gentofte Bibliotekerne

Tilmeld dig foredraget Heksejagt her 

Dokumentar: Karajan – En mester blandt dirigenter

Mandag den 6. februar kl. 17.00-19.00Gentofte Hovedbibliotek

Blandt verdens bedste dirigenter finder vi østrigske Herbert von Karajan. Hans store repertoire og dedikation til den klassiske musik har gjort ham til en legende i verdens koncerthuse. I aftenens dokumentarfilm samles et væld af musikverdens største solister og dirigenter for at reflektere over den legendariske maestro, hans utrolige talent og hans arv. Ekstraordinære arkivoptagelser og interviews med Karajan selv afslutter dette tankevækkende dokumentarportræt.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Forældreaften: Seksuel sundhed, grænser og identitet

Tirsdag den 7. februar kl. 17.00-18.30Gentofte Hovedbibliotek

Kom med til en aften, hvor Sex og Samfund sætter fokus på unge og deres forhold til seksualitet. En aften med råd og viden til forældre og med fokus på hvordan man kan tale med sin teenager om sex, krop og køn.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Foredrag: Lone Theils: Diana – Eventyret, tragedien, myten

Tirsdag den 7. februar kl. 19.00-21.00Ordrup Bibliotek

Natten til den 31. august 1997 mistede prinsesse Diana livet i en voldsom bilulykke i Paris. Den chokerende nyhed fik millioner af mennesker verden over til at begræde tabet af Folkets Prinsesse, et ikon og en ekstraordinær kvinde, der havde formået at røre befolkningens hjerter som ingen anden i det britiske kongehus.

Journalist og forfatter Lone Theils fortæller i dette foredrag om kvinden, der i en alder af kun 20 år blev giftet ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, som blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør. Lone Theils kommer også ind på Dianas død i en så ung alder, at hun er som frosset fast i vores bevidsthed som forever young.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Fællessang i Vangede

Tirsdag den 7. februar kl. 19.00-21.00Vangede Bibliotek

Kom forbi og syng med, når vi slår dørene op for fællessang. Højskolesangbogen leverer lyrikken, og biblioteksleder Anders Busk står for musikken, så det eneste, vi mangler, er stemmerne. Vi synger de sange, I ønsker. Fællessangen foregår i Cafè Cafèen, og undervejs er der mulighed for at købe forfriskninger til at smøre stemmebåndene.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Foredrag: Om Walt Whitmans hovedværk “Sang om mig selv”

Onsdag den 8. februar kl. 17.00-18.00Gentofte Hovedbibliotek

Walt Whitmans Leaves of Grass og især første del af værket “Song of myself” regnes for et absolut hovedværk i moderne amerikansk litteratur, der bliver ved med at ramme generationer af læsere med stadig nye poetiske efterskælv. I efteråret 2022 kom den første danske nyoversættelse af “Sang om mig selv” i 50 år og oversætter, forfatter og kritiker Jakob Levinsen kommer og fortæller om værket og gør os klogere på den mytiske amerikanske forfatter Walt Whitman og hans litteratur.

Entré: 25 kr.

Køb billet her 

René Visgaard Bjerregaard: La Bohème

Onsdag den 8. februar kl. 17.00-19.00Dyssegård Bibliotek

Vi er nu nået til det tredje i rækken af fire operaforedrag. Denne gang er det den berømte italienske komponist Giacomo Puccinis opera La Bohème, som operasanger René Visgaard Bjerregaard kaster sig over. Med udgangspunkt i denne elskede opera giver han et indblik i Puccinis fantastiske værker og danner et musikalsk tidsbillede af samtiden. Arrangeret i samarbejde med Dyssegård Kulturgruppe.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Karin Smirnoff om Havørnens skrig

Torsdag den 9. februar kl. 16.30-17.30 Gentofte Hovedbibliotek

17 år efter Stieg Larsson sprængte alle bestseller-lister med bogen Mænd der hader kvinder, får Millennium-serien nu endnu tre kapitler – denne gang med svenske Karin Smirnoff ved roret. Millennium-serien har hidtil udspillet sig mest i og omkring Stockholm, men i Havørnens skrig har Karin Smirnoff pakket kufferten og flyttet handlingen højt mod nord til Norrland.

Havørnens skrig udkommer den 10. februar, og du får mulighed for at møde Karin Smirnoff lige op til udgivelsen, når hun lægger vejen forbi Gentofte Hovedbibliotek. Karin Smirnoff bor i Nordsverige, i Västerbotten, hvor Stieg Larsson også voksede op, og hun bragede ind på den internationale litterære scene med sin prisbelønnede Jana Kippo-trilogi. Hun skal skrive i alt tre bøger i Millennium-serien.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Film og intro: Bergmanns Lys i mørket

Torsdag den 9. februar kl. 17.30-19.30 Gentofte Hovedbibliotek

Lys i mørket (1962) er en af Ingmar Bergmans vigtigste og bedste film. Filmen er den anden i hans tros-trilogi og omhandler præsten Tomas, som efter at have mistet sin hustru også har mistet troen på Gud og i sin åndelige og følelsesmæssige isolation støder andre mennesker fra sig. Filmen er et intenst kammerspil båret af eminent skuespil fra Gunnar Björnstrand, Ingrid Thulin og Max von Sydow og fotograferet med Sven Nykvists udsøgte fornemmelse for november måneds særlige lys.

Filmen introduceres af filmhistoriker Peter Skovfoged Laursen, som sammenholder filmen med Ingmar Bergmans liv og andre film.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Fars legestue (0-5 år)

Lørdag den 11. februar kl. 12.00-13.30 Ordrup Bibliotek

Velkommen til fars indendørs legeplads! Vi åbner salen og redskabsrummet, og du skaber legebanen og forhindringerne for de små. Her er plads til de vilde lege og de hurtige løbere. I skal bare have det sjovt og rydde op efter jer. Også lørdag den 4. marts og den 15. april.

Gratis

Tilmeld dig her 

Lørdags.dok: Burma VJ – Reporter i et lukket land

Lørdag den 11. februar kl. 10.30-11.56Gentoftegade Bibliotek

Denne formiddag kan du se en film om videojournalister i det lukkede, diktatoriske Burma. 27-årige Joshua er selvbestaltet videojournalist i Burma og er en del af et større netværk, som sætter livet på spil i deres bestræbelser på at dokumentere militærjuntaens menneskerettighedskrænkelser. Optagelserne smugles ud af Burma, og filmen giver et unikt indblik i et ellers tillukket regime. Filmen er opbygget omkring den store folke- og munkeopstand i september 2007, hvor den internationale presse var forment adgang.

Gratis. Ingen tilmelding.

Biblioteket anbefaler: Jana Kippo-trilogien af Karin Smirnoff

I anledning af Karin Smirnoffs besøg på Hovedbiblioteket 9. februar anbefaler litteraturformidler Christine Fur Fischer hendes Jana Kippo-trilogi.

Karin Smirnoff tog alle med storm, da hun i 2018 debuterede med den brutale og sprogligt innovative roman Jeg tog ned til bror (da. 2020), der blev nomineret til Augustprisen i Sverige, modtog de svenske boghandleres Book of the Year Award, og blev en succes ikke bare i Sverige, men også i Danmark.

Siden kom der hurtigt to romaner mere i det, der nu kaldes Jana Kippo-trilogien efter bøgernes hovedperson: Vi tog op med mor (sv. 2019) og Så tog jeg hjem (sv. 2020), som begge blev oversat til dansk i 2021. Alle tre romaner er kendetegnede ved en mundtlig fortællestil, der er med til at karakterisere hovedpersonen Jana Kippo som et helt særligt bekendtskab.

Læs hele Christines anbefaling her 

Det sker også på bibliotekerne:

Bøger & Barsel på Vangede Bibliotek Mandag den 6. februar kl. 10.30-12.00 (Hver anden mandag)

For dig, der er på barsel og har lyst til at mødes i et fællesskab, hvor vi læser tekster sammen. Du er velkommen, selvom det er år siden, du sidst har læst en bog; ikke har sovet igennem de sidste tre måneder eller har lidt gylp på trøjen. Kom, som du er, og tag din baby med til en hyggelig formiddag.

Tilmeld dig her 

Quiz! Quiz! Quiz! på Vangede Bibliotek

Onsdag den 8. februar kl. 19.00-21.00

Vær med, når Vangede Bibliotek slår dørene op til en stor quizaften. I Cafè Cafèen kan købes sandwich, snack og lidt vådt til ganen. Der er selvfølgelig præmier til vinderne.Gratis.

Tilmeld dig her 

Magic the Gathering Torsdage kl. 17.00-20.00 på Gentofte Hovedbibliotek

Forfattere om fredagen Fredage kl. 14.00-16.00 på Vangede Bibliotek

Tilmeld dig vores nyhedsbrev