Mødet med en indbrudstyv kan udløse behov for krisehjælp

Hos Tryg Forsikring, som dækker psykologisk krisehjælp via indboforsikringen, fik man i 2017 omkring 75 henvendelser fra kunder, der søgte om psykologhjælp på grund af indbrud – af dem havde cirka halvdelen haft ubudne gæster, mens de selv var i boligen.

“Blandt de henvendelser, vi har modtaget, er for eksempel familier, der er blevet vækket midt om natten til lyden af knuste ruder, larmen fra en opbrudt dør eller lyset fra en lommelygte. Nogle har endda stået ansigt til ansigt med tyven,” fortæller Charlotte Dietzer, skadechef i Tryg.

Vågnede med tyv i soveværelset

En af dem, der har set en indbrudstyv i øjnene, er 17-årige Sarah fra Rødovre. Hun lå og sov en formiddag sidste forår, da hun pludselig hørte nogen i boligen.

“Til at begynde med troede jeg, at det var min mor, der var kommet hjem. Men da døren til mit værelse åbnede, så jeg, at det var en fremmed mand. Jeg kiggede på ham, og han kiggede på mig, hvorefter han stille og roligt lukkede døren igen. Kort efter hørte jeg hoveddøren smække i,” fortæller Sarah og fortsætter:

“Jeg var lige vågnet og blev lidt forvirret. Jeg stod op for at finde ud af, hvad der foregik. Først dér gik det op for mig, at vi havde haft indbrud i vores lejlighed. Soveværelset var gennemrodet, og hoveddøren var brudt op. Tyven måtte altså have været i lejligheden i noget tid. Alligevel havde jeg intet hørt – det var en ret skræmmende tanke,” fortæller Sarah, der i dag er kommet sig oven på oplevelsen, selvom den stadig dukker op i erindringen i bestemte situationer.

Tyven stikker af, men oplevelsen bliver hængende

I langt de fleste tilfælde tager tyven benene på nakken, hvis han/hun bliver opdaget. Men selv et kort møde med en indbrudstyv og det faktum, at nogen trænger ind i boligen, mens man er hjemme, kan være en meget ubehagelig oplevelse.

“De kunder, som henvender sig til os for at få krisehjælp efter et indbrud, er dybt påvirkede af hændelsen og søger hjælp til at bekæmpe utryghed og angst. Nogle er blevet bange for at være alene hjemme – eller for at forlade hjemmet af frygt for endnu et indbrud. Andre lider af søvnbesvær og stress,” fortsætter Charlotte Dietzer.

En af dem, som hjælper ofrene for indbrud med at komme sig over oplevelsen, er Michael Bruun, der er specialist i krise- og katastrofepsykologi.

“Vores hjem er dér, hvor vi slapper bedst af og føler os mest trygge. Her har vi paraderne helt nede, og derfor rammer det os ekstra hårdt, når indbrudstyven slår til, mens vi er hjemme. Hvis vi har ligget og sovet under indbruddet, har vi oven i købet været fuldstændigt forsvarsløse i situationen. Det ryster os i vores grundvold. Og hvis vi samtidig har andre ting at slås med, kan reaktionen blive meget voldsom. Det kan være dråben, der får bægeret til at flyde over,” fortæller Michael Bruun og fortsætter:

“Mange af dem, som har sovet under indbruddet, er skræmte ved tanken om, at tyven ved, hvordan de ser ud. Tyven har set dem, men de har ikke set ham/hende. De kigger sig konstant over skulderen og ser mistænkelige personer alle vegne. De føler, at de er ved at blive sindssyge. Men det er de selvfølgelig ikke. Det er helt normalt at reagere sådan, og det fortæller jeg ofrene – samtidigt med, at jeg hjælper dem med at bearbejde reaktionerne og håndtere deres utryghed, så de oplever, at de kan gøre noget for at mindske den.”

Michael Bruun råder blandt andet sine klienter til at investere i indbrudsforebyggelse samt til at låse døren til soveværelset, lade lyset brænde i hele huset eller have telefonen med i seng – hvis det er det, som de har behov for.

“Det tærer alt for meget på kræfterne, hvis man hele tiden skal bekymre sig om risikoen for indbrud. Derfor gør jeg meget ud af at forklare ofrene, at der er tale om et enkeltstående tilfælde. Tyven er ikke ude efter dem personligt, men vil blot have deres værdier. Selvom det kan være enormt skræmmende, så gælder det om at komme op på hesten igen og få genskabt en hverdag, hvor man ikke lader sig begrænse af indbrudsoplevelsen, men er tryg ved at gøre de ting, man plejer,” siger han.

Undgå en konfrontation

Hvis uheldet skulle være ude, og tyven bryder ind, mens man er hjemme, fraråder Michael Bruun, at man selv griber ind.

“Mennesker, der trænges op i en krog, kan reagere uhensigtsmæssigt. Forsøg derfor at undgå en konfrontation med gerningsmanden. Ring i stedet til politiet og skab noget støj, der viser tyven, at du er hjemme. Og sørg straks for at bringe dig selv og hjemmets øvrige beboere i sikkerhed,” lyder rådet fra Michael Bruun.

Han opfordrer alle, der udsættes for indbrud, mens de er hjemme, til at fortælle familie, venner og bekendte om det. Jo oftere, jo bedre – og gerne i detaljer, da det hjælper dem med at bearbejde oplevelsen. Han mener, at man som offer skal søge psykolog, hvis man flere dage efter indbruddet stadig har svært ved at slippe tankerne og følelserne omkring indbruddet – hvis man for eksempel har svært ved at sove, føler sig utryg, ikke kan koncentrere sig, er opfarende og/eller nervøs.

Hos Tryg står man klar, hvis kunden har behov for professionel hjælp. Således tilbyder selskabet psykologisk krisehjælp via indboforsikringen, når en person i husstanden har overværet et indbrud, og hændelsen udløser en akut psykisk krise hos den pågældende.

“Vi er der for vores kunder, når skaden sker. Men vi vil også gerne hjælpe dem med at undgå, at skaden sker, for eksempel ved at støtte dem til at forebygge indbrud via alarm og andre indsatser, der kan besværliggøre tyvens vej ind i boligen og give dem mere tryghed. En alarm er en ekstra stor fordel ved indbrud, hvor beboerne er hjemme, da de bliver advaret og fordi tyven bliver forstyrret i sit forehavende,” slutter Charlotte Dietzer og fortæller, at der automatisk følger en alarm med i købet, når en kunde samler sine forsikringer i Tryg.

Ud over en alarm anbefaler Tryg en række andre initiativer, som kan forebygge indbrud i private boliger:

• Invester i gode låse og vinduer, som kan gøre det mere vanskeligt for tyven at komme ind i din bolig.
• Anvend tænd- og sluk-ure til lys og musik, når du ikke er hjemme.
• Undgå at give tyven arbejdsro. Klip for eksempel hækken ned og sørg for, at der ikke er helt mørkt på grunden, særligt ved døre og vinduer. Tilknyt eksempelvis en sensor til udendørsbelysningen, så lyset tænder, når der er bevægelse omkring huset.
• Lav en aftale med naboerne om at holde øje med hinandens boliger.
• Få naboen til at fylde din skraldespand, tømme postkassen og sætte sin bil i din indkørsel, hvis du ikke er hjemme i længere tid.
• Placer elektronisk udstyr, designermøbler og lignende, så de ikke er synlige udefra.
• Mærk dine værdigenstande med syntetisk DNA – en usynlig væske med en unik kode, som kan kædes direkte til dig, hvis politiet finder tyvekoster fra dit hjem. Det gør det sværere for tyven at afsætte varerne til hælere.