D-A-D, Medina, Andreas Odbjerg og Jonah Blacksmith er blandt navnene, når endagsfestivalen Musik i Gentofte skyder op af græsset i Gentofte Sportspark den 27. juli i år.

Forvent en moderne byfest med musik fra to scener og et program der favner bredt. Et godt og varrieret udvalg af mad og drikke – alt sammen i de smukke, grønne omgivelser midt i Gentofte.

Og netop omgivelserne vil måske vække minder hos de ældre festivalgængere. I hvert fald lagde Gentofte Kommune op igennem 80’erne og 90’erne græs til mange store koncerter på det gamle Gentofte Stadion. Michael Jackson, U2, Prince, Pink Floyd, Guns N Roses, Metallica, AC/DC, Rammstein og mange flere verdensstjerner, har således betrådt de efterhånden hellige arealer omkring Gentofte Sportspark.

I modsætning til tidligere koncerter, bliver Musik I Gentofte et årligt tilbagevendende heldagsarrangement i bedste festivalstil, hvor det er ønsket også at kunne føje udenlandske artister til programmet i de kommende år.

Den musikalske profil rammer en bred målgruppe, med noget for enhver smag og aldersgruppe. Det er ønsket at skabe en begivenhed, hvor folk kan samles ti len kæmpe fest på tværs af generationer.

Musik i Gentofte er festivalen i din egen baghave, bare 200 meter fra nærmeste S-tog station (7 stop fra Nørreport St.)

Sted: Gentofte Stadion/Gentofte Sportspark, Ved Stadion 10, Gentofte
Dato: Lør. d. 27. juli 2024
Tid:, 12:00 23:00.
Pris: Entré: 795 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Pressefoto Musik i Gentofte 2024

Tilmeld dig vores nyhedsbrev