Forleden fik vi den glædelige nyhed, at Gentofte Bibliotekernes dygtige litteraturkonsulent, Signe Langtved Pallisgaard, er nomineret til Blixenprisen 2022 i kategorien Årets Litteraturformidler. Vi er meget stolte og hepper på Signe, når prisen uddeles 18. juni i Store VEGA. Læs mere nedenfor.
Vi glæder os til at se jer.
MVH Gentofte Bibliotekerne
Gentofte Bibliotekernes litteraturkonsulent, Signe Langtved Pallisgaard, er for sin indsats med konceptet Forfatterkvarteret netop blevet nomineret til Blixenprisen 2022 i kategorien Årets Litteraturformidler.
Forfatterkvarteret blev til under Corona-pandemien, hvor Signe Langtved Pallisgaard tjekkede ind hos 63 forfattere i løbet af 2021. Samtalerne blev live-streamet på Gentofte Hovedbiblioteks Facebookside hver dag i februar og marts 2021 og efterfølgende de fleste fredage året ud.
Første forfattersamtale var med Helle Helle og sidste med Anne-Marie Vedsø Olesen. Og i løbet af året kom vi også ind i stuerne hos bl.a. Jesper Stein, Iben Mondrup, Leif Davidsen og Stine Pilgaard.
Læs mere her og find link til forfattersamtalerne
Beatklubben: 70’ernes danske rockscene
Mandag den 16. maj kl. 17.00-18.30 Gentofte Hovedbibliotek
Danmark begyndte i 1970’erne for alvor at producere store bands, plader og festivaler til en ny ungdom, der åd det hele råt. Til denne lytteklub vil John Nørskov spille et udvalg af tidens mest essentielle musik, vise billeder og filmklip og fortælle om de bands, kunstnere og den stil, der kendetegnede tiden, såsom Gasolin, C.V. Jørgensen, Gnags og Sebastian. Tilmeld dig Beatklubbens nyhedsbrev ved at skrive til sza@gentofte.dk.
Gratis.
Førstehjælpskursus med hjertestarter
Tirsdag den 17. maj kl. 12.00-16.00 og 16.00-20.00 Jægersborg Bibliotek
Kan du starte et hjerte igen? Har du lyst til at lære, hvordan man bruger en hjertestarter? Så har du muligheden nu, hvor Jægersborg Bibliotek i samarbejde med Safetygroup afholder to kurser i førstehjælp med hjertestarter.
Praktisk information Anbefalet påklædning: Løst tøj eller jogging-tøj, man kan bevæge sig i.
Kurset afholdes både kl. 12-16 og 16-20 samme dag.
Gratis.
Tilmelding til kurset kl. 12-16 her
Tilmelding til kurset kl. 16-20 her
Operaaften med René Visgaard Bjerregaard
Tirsdag den 17. maj kl. 17.00-18.30 Dyssegård Bibliotek
Operasanger René Visgaard Bjerregaard vil med udgangspunkt i Händels fineste og lettest tilgængelige opera, Ariodante, fortælle og synge om blandt andet Händels operaer, datidens sangere og syngestil og Händel i dag. René er uddannet klassisk sanger fra Det Fynske Musikkonservatorium og er tilknyttet Det Kgl. Operakor. Til efteråret kommer René Visgaard Bjerregaard tilbage og synger og fortæller med udgangspunkt i en ny opera. Arrangeret i samarbejde med Dyssegård Kulturgruppe.
Gratis.
Nationaldragtdag for ukrainere: Vyshyvanka dag
Torsdag den 19. maj kl. 15.00-18.00 Vangede Bibliotek
Vores ukrainske frivilliggruppe på Vangede Bibliotek har arrangeret Vyshyvanka dag / nationaldragtdag, som fejres i Vangede Bibliotekshave. Der bydes på national mad og musik.
Gratis. Alle er velkomne!
DebatDok: Drømmeprins
Torsdag den 19. maj kl. 17.00-18.30 Dyssegård Bibliotek
Vi viser den enestående dokumentar om en transpersons rejse fra angsttynget teenager til voksen, gift kunstner. Erik er født som pige, men har altid følt sig som en dreng. Som 18-årig begyndte han processen med at skifte køn. Isolation, mobning og angst har fulgt Erik hele hans liv, mens han har kæmpet med anerkendelsen fra omgivelserne og sig selv. I dokumentaren Drømmeprins (2021) følger den svenske instruktør, Jessica Nettelbladt, Erik, fra han er sytten til han er 27 år. En periode, hvor han bliver student, bliver gift og tager på pilgrimsrejse i Spanien.
Gratis.
Akvareller og foredrag – del 2: Italiensk forår
Torsdag den 19. maj kl. 18.00-20.00 Ordrup Bibliotek
Vi fejrer det italienske forår med foredrag og udstilling af Giuliana Holms smukke akvareller fra den lille middelalderby Badolato i Syditalien. Dette er andet foredrag i rækken, hvor kunstner Guuliana Holm fortæller om italienske middelalderbyer. Det første ligger den 5. maj, og handler om Badolato i Calabrien og i dette foredrag kan du høre om de smukke byer på Sicilien, hvor tv-serien Kommissær Montalbano er optaget.
Akvarellerne vil være udstillet på Ordrup Bibliotek fra den 5.- 20. maj.
Gratis.
Eric Lerdrup Bourgois: Aage, prins, garder og legionær
Torsdag den 19. maj kl. 18.30-21.00 Garderhøjfortet
Garderhøjfortet inviterer til foredrag om Prins Aage. Prins Aage var barnebarn af Christian 9. og startede sin militære karriere i Den Kongelige Livgarde i 1907. Efter Landmandsbankens krak i 1922, hvor han mistede sin formue, meldte han sig til Den Franske Fremmedlegion, hvor han tiltrådte i 1923. Prins Aage udmærkede sig adskillige gange i fransk tjeneste og det forhold, at Fremmedlegionen har begravet ham hele tre gange, vidner om hans helt særlige betydning for Legionen. Eric Lerdrup Bourgois er leder af Livgardens Historiske Samling og er i øjeblikket i gang med at skrive en bog om prins Aage og har i den forbindelse rejst i hans fodspor og blandt andet været i Fremmedlegionens arkiver i hovedkvarteret i Aubagne. Derudover samarbejder han med Fremmedlegionen om en fælles udstilling i anledning af 100-året for prins Aages skifte fra dansk til fransk tjeneste.
Entré: 70 kr.
Magicmesse på Gentofte Hovedbibliotek
Lørdag den 21. maj kl. 10.00-15.00 Gentofte Hovedbibliotek
Magic the Gathering er det første oprindelige samlekortspil og har i dag mere end seks millioner spillere på verdensplan. Nu får du mulighed for at sælge ud af din egen samling eller gå på kortjagt på Gentoftes helt egen Magic-messe. Vi stiller også borde op, så der kan spilles med de nye kort – hvad enten det er Commander/EDH, Standard eller et tredje format, du spiller. Skriv til sza@gentofte.dk, hvis du er interesseret i at få din egen stand. Følg med på genbib.dk/magicmesse, hvor vi løbende opdaterer dagens program.
Gratis.
Prøv en elcykel
Lørdag den 21. maj kl. 11.00-12.30 Dyssegård Bibliotek
Der er mange måder at gøre en indsats for et bedre klima. Har du fx overvejet at supplere bilen med en elcykel? Med en elcykel kan du nemt og svedfrit komme bæredygtig frem på vejen. Kom og prøv en elcykel i skolegården ved Dyssegård Bibliotek. En cykelhandler kommer med et udvalg af forskellige typer elcykler. Lige fra kassecykler, cykler til de lidt mere usikre og turboracerne. De vil fortælle om fordele og ulemper, og hvilke ting man skal se efter og vide, for at få den cykel der passer bedst til ens behov.
Gratis.
Det sker også på bibliotekerne:
Røde Kors hjælper ukrainske flygtninge på Hovedbiblioteket
Hver mandag og torsdag står Røde Kors-frivillige klar på Gentofte Hovedbibliotek til at hjælpe fordrevne fra Ukraine med forskellige praktiske spørgsmål.
Mandage og torsdage kl. 16.00-18.00 Gentofte Hovedbibliotek
Klimaspot: Få gode klimaråd på dit bibliotek
Hver tirsdag fra 16-18 på Dyssegård Bibliotek Hver onsdag fra 10-12 på Gentoftegade Bibliotek
Gratis. Ingen tilmelding.
Bøger & Barsel Torsdag den 19. maj kl. 10.00-11.30 Jægersborg Bibliotek
Gratis. Ingen tilmelding.
Podcast: Nikolaj Coster-Waldau om filmen Against the Ice
Hør eller genhør interviewet med Nikolaj Coster-Waldau, der kiggede forbi Gentofte Hovedbibliotek den 28. april til en snak om Netflix-filmen Against the Ice, som han både har skrevet, produceret og spiller hovedrollen i.
Du kan lytte til både Naja Mikkelsens foredrag om sin farfar Ejnar Mikkelsen, som filmen handler om, og samtalen mellem Nikolaj Coster-Waldau, Peter Flindt og bibliotekets litteraturkonsulent, Signe Pallisgaard, som podcast.
Biblioteket anbefaler: Udsendingen af Yoko Tawada
Litteraturformidler Emil Busch Madsen anbefaler Udsendingen af den japanske forfatter Yoko Tawad; lige dele science-fiction roman, klima-thriller og eksistentiel fortælling om at være menneske i en dystopisk verden.