Glæd dig til mageløse storfilm som The Hateful Eight , Dunkirk , Joker og Interstellar samt klassikerne Mit Afrika og Alle tiders race . Det bliver en weekend fyldt med ekstraordinære filmoplevelser i ægte 70mm.

Husk også vores ekstra forpremiere på den nye danske storfilm Marco Effekten allerede i morgen aften.

Ekstra forpremiere Marco Effekten

Marco Effekten ekstra forpremiere

Kom til ekstra forpremiere på den nye film om Carl Mørck og Afdeling Q i Gentofte Kino

Vicekriminalkommissær Carl Mørck og resten af Afdeling Q er tilbage i filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens bestsellerroman Marco Effekten.

Marco Effekten får biografpremiere torsdag den 27. maj 2021, men i Gentofte Kino kan vi nu byde velkommen til endnu en forpremiere!

Torsdag den 20. maj kl. 20.00

Køb billetter

Store film i verdens største filmformat

Maskinen gøres klar til visning af 70mm film · Mit Afrika og Alle tiders race fylder hver fem filmspoler

70mm filmfestival

Oplev film i verdens største filmformat, når Gentofte Kino inviterer til 70mm filmfestival

Gentofte International Film Festival GIFF-70 hylder de store filmskaberes yndlingsformat.

Hvad er 70mm?

70mm formatet er det bedste analoge filmformat med en helt enestående autenticitet og dybde i billedet. Det er et must for alle filmentusiaster og helt unikt for publikum generelt at opleve film i 70mm. Det er med andre ord film, som er skabt på rigtige filmruller og ikke optaget digitalt.

Festivalens film vejer i alt knap 1 ton, og inden festivalen er slut, vil der være løbet lidt over 31.000 meter film igennem den stolte Phillips DP-70 filmfremviser.

Festivalen finder sted 21.-22.-23. maj 2021.

The Hateful Eight
& åbningsfest

Gentofte International Film Festival GIFF-70 åbner på fredag den 21. maj, og det bliver med et brag!

Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at opleve Quentin Tarantinos hårdtslående western, The Hateful Eight, i ægte 70mm.

The Hateful Eight er skabt med både overture og intermission: som en rigtig roadshow film, hvor det at gå i biografen er en stor begivenhed og noget helt særligt. Filmen er vores åbningsfilm til Gentofte International Film Festival GIFF-70, og vi er selvfølgelig tro mod instruktørens ønske om, at filmen er noget særligt.

Derfor byder vi på velkomstdrink og filmintroduktion, inden vi viser filmen i det format, som den er tænkt: 70mm. Det bliver en fest, og vi glæder os til at byde velkommen til en festlig aften.

Fredag den 21. maj kl. 18.30

150 kr. inkl. introduktion og velkomstdrink

Køb billetter

Dunkirk

Oplev den ultimative krigsfilm i ægte 70mm!

Christopher Nolans storslåede Dunkirk er skabt i det store format, og filmen er originalt filmet på 70mm IMAX, som er mesterinstruktørens absolutte favoritformat, fordi formatet med rigtig film giver en helt enestående filmoplevelse og dybde i billedet.
Med 70mm formatet får man følelsen af selv at være til stede på Dunkerques vildblæste strande omgivet af de tordnende bombardementer. Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at opleve storfilmen om den civile evakuering af britiske og allierede tropper under 2. verdenskrig.

Lørdag den 22. maj kl. 10.00

Køb billetter

Mit Afrika

Storfilmen fra 1986 om Karen Blixens liv i Afrika

Mit Afrika (Out of Africa) er filmen om Karen Blixens liv i Afrika og hendes stormende forelskelse og forhold til storvildtjægeren Denys Finch Hatton.
Selvom filmen oprindeligt blev filmet i det klassiske 35mm-filmformat, er det en helt særlig oplevelse at se filmen på 70mm, hvor Afrikas storslåede natur og store vidder virkelig kommer til sin ret. Filmen havde i 1986 premiere i Imperial Bio, og vi viser den selvsamme 70mm kopi som ved gallapremieren.

Filmen introduceres af Elisabeth Nøjgaard, som er direktør ved Karen Blixen Museum Rungstedlund. Alle gæster får fribillet til museet.

Lørdag den 22. maj kl. 14.00

120 kr. inkl. introduktion samt fribillet til Karen Blixen Museum Rungstedlund

Køb billetter

Joker

Filmsuccesen med Joaquin Phoenix i hovedrollen som den legendariske Batmanskurk, Joker

Joker var oprindelig tænkt til at blive filmet i det store 70mm-format. At filme i et så stort format gør det muligt at fokusere endnu mere på hovedpersonens isolation og hans ustabile sindsstemning, fordi formatet ganske enkelt giver mere dybde og plads til de forskellige lag – både psykologisk og rent billedteknisk.

Lørdag den 22. maj kl. 19.30

Køb billetter

Interstellar

Gå ikke glip af Christopher Nolans mesterværk i det store filmformat

Christopher Nolan skaber ekstraordinære filmuniverser, som ifølge instruktøren selv skal fremstå som konkret og uforfalsket virkelighed. Derfor sværger Christopher Nolan til det store filmformat på ægte film. Interstellars mange intime scener om bord på rumskibet Endurance kan da også i høj grad tilskrives filmformatets stoflighed og dybde, der er svær at efterligne med digitale kameraer.

Søndag den 23. maj kl. 10.00

Køb billetter

Alle tiders race

“Alle tiders største lystspilsfarce” fra 1966 er nu igen mulig at opleve i 70mm!

Alle tiders race (The Great Race) er oprindelig filmet på 35mm, men er senere omdannet til 70mm-film. The Great Race er en af de første film, hvor man filmede på 35mm og blæste op til 70mm. Filmen havde dansk premiere i 1966 i Kinopalæet.

Glæd dig til et gensyn med alle tiders største komedie om det gigantiske bilvæddeløb tværs over kloden med Jack Lemmon som Professor Fate, Tony Curtis som The Great Leslie og Natalie Wood som reporteren Maggie DuBois.

Søndag den 23. maj kl. 15.00

Køb billetter

Print ugens program

Se alle forestillinger

Gå trygt i Gentofte Kino

I Gentofte Kino følger vi myndighedernes anbefalinger og retningslinjer i forbindelse med Covid-19. Derfor skal du være opmærksom på følgende, når du besøger Gentofte Kino:
Der skal fortsat bæres mundbind eller visir i biografen, når du står eller bevæger dig rundt i biografen.
Ved ankomst til biografen skal du vise gyldigt coronapas, der dokumenterer, at du enten er testet negativ inden for de seneste 72 timer, er færdigvaccineret eller har været smittet med Covid-19 indenfor de seneste 14-180 dage.
Gentofte Kino er landets næststørste enkeltsalsbiograf, og vi har nok landets bedste benplads med 2 meter mellem hver række. Derudover er der indført spærrepladser mel 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev