Respekt for kulturarven og mod til fornyelse er omdrejningspunktet i Gentofte Kommunes nye arkitekturpolitik, som kommunalbestyrelsen netop har vedtaget.
Gentofte Kommune rummer en unik arkitektonisk kulturarv, som også fremover skal gives en helt særlig opmærksomhed. Men det er samtidig vigtigt at have mod til at udvikle arkitekturen og over tid ændre bygninger og byrum, så de er tilpasset de aktuelle behov. Der skal være plads til den enkeltes ønsker, fornyelse, bæredygtighed og arkitektonisk kreativitet – med respekt for omgivelserne.
Det er nogle af budskaberne i de anbefalinger til en ny arkitekturpolitik for Gentofte Kommune, som et opgaveudvalg bestående af ti borgere og fem politikere har arbejdet sammen om at udvikle. Mandag blev den nye arkitekturpolitik vedtaget i Kommunalbestyrelsen.
Udgangspunktet for arkitekturpolitikken er spændingsfeltet mellem helheden og det private og spændingsfeltet mellem bevaring og fornyelse. Dialog og fokus på arkitektonisk kvalitet bliver fremhævet som redskaber til at sikre, at Gentofte Kommune også i fremtiden er en smuk kommune.
Morten Løkkegaard, kommunalbestyrelsesmedlem (V) og formand for opgaveudvalget, siger:
– Med den nye arkitekturpolitik sætter vi rammerne for, hvordan vi alle kan navigere i spændingsfeltet mellem bevaring og udvikling. Det er en grundpille i arkitekturpolitikken, at de bærende værdier i kulturarven skal sikres – men det er samtidig vigtigt, at vi har mod til at udvikle og forny vores kommune. Ny arkitektur skal afspejle den tid, vi lever i, og den måde, vi lever på.
– Vi mener, at arkitektur spiller en rolle for vores livskvalitet. Derfor skal vi også fremadrettet have fokus på at finde løsninger, så eksisterende og ny arkitektur spiller sammen, har blik for helheden og giver værdi for den enkelte. Samtidig ønsker vi, at ny arkitektur skal have så høj kvalitet, at den bliver en del af den fremtidige kulturarv.
