1. februar 2016 sætter Sabine Holm Larsen sig i stolen som ny direktør for Gentofte Børnevenner. Med ansættelsen vurderer Gentofte Børnevenner, at de er endnu bedre rustet til de udfordringer der venter forude for interesseorganisationen.
Sabine Holm Larsen har tidligere besiddet en stilling som Kvalitetschef på Herlev og Gentofte Hospital, men er ikke et ukendt ansigt i Gentofte Børnevenner. Hun har siddet i bestyrelsen i netop Gentofte Børnevenners daginstitution, Vuggestuen Spiren og har senest være en del af hovedbestyrelsen fra 2012 til 2015 – senest som formand siden december 2013.
Foreningen Gentofte Børnevenner er en interesseorganisation, hvis formål er “at medvirke til en stadig forbedring af vilkårene for børn og unge samt støttekrævende personer i Gentofte Kommune”. Foreningen driver til dagligt en række daginstitutioner – både vuggestuer, børnehaver, kombinerede og integrerede institutioner. Derudover driver organisationen en række specialinstitutioner for børn, unge og voksne med behov for særlig støtte.