Færre babyer i 2022 – usikkerheder kan presse fertilitet yderligere
2021 bød på et babyboom, men i 2022 blev stigningen mere end udlignet af et større fald i fødselstallet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Professor fra RUC har flere forklaringer på udsvingene, men usikkerheder kan sætte sig i fertiliteten i de kommende kvartaler.
I 2021 blev der født cirka 63.500 babyer i Danmark – det er et fødselstal, vi skal tilbage til tiden før finanskrisen for at finde højere. Til gengæld kunne 2022 ikke følge trop, og fødselstallet landede ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik på 58.430. Det er et fødselstal, som ikke er set lavere siden midten af 10’erne.
Ifølge Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab hos RUC, er det naturligt, at fødselstallene falder lidt tilbage efter en top.
– Der er flere faktorer, der styrer, hvornår privatpersoner vælger at sætte børn i verden. Man kan have en hypotese om, at der i 2022 har været andet at bruge tiden på. For eksempel rejseaktivitet og andre oplevelser oven på en corona-periode, der bød på nedlukninger, forklarer han.
Samtidig pointerer Bent Greve, at fertilitetstallene faktisk har været forholdsvis stabile over en lang årrække. Der er dog stadig et stykke op til grænsen på 2,1 børn per kvinde, hvor vi som samfund kan reproducere os. I 2022 er fertiliteten faldet til 1,553 fra 1,724 i 2021 – den laveste i 35 år.
Færre børn i usikker verden
Historisk har der været en sammenhæng mellem faldende fertilitet og usikre perioder. Derfor har Bent Greve en formodning om, at vi kan se ind i en periode, hvor drømmen om børn af den grund bliver udskudt for flere danskere.
– Færre ønsker historisk at sætte børn i verden i usikre tider, og lige nu er der flere usikkerheder på dagsordenen. Økonomiske udfordringer med højere leveomkostninger, men også konflikten i Ukraine kan skabe usikkerheder, mener han og fortsætter:
– Indtil videre har de fleste beholdt deres job, men hvis flere bliver fyret, vil det puste til frygten og få flere til at udskyde planerne om børn.
Selvom de danske fødsels- og fertilitetstal ikke er direkte positiv læsning, pointerer professoren, at Danmark som samfund står et bedre sted sammenlignet med andre lande tæt på, og samlet set er befolkningssammensætningen ganske fin.
Hvis vi som samfund ikke automatiserer jobfunktioner i tilstrækkeligt omfang, kan vi dog i fremtiden se ind i problemer med at løfte samfundsvæksten, da der simpelthen bliver for få hænder til at klare arbejdet.
Bekymret over udvikling
Hos verdens største sædbank, danske Cryos International, følger Martin Lassen, CCO, nye fødsels- og fertilitetstal tæt, og der bliver kigget på 2022-tallene med bekymring.
– Det er vigtigt, vi som samfund fortsat har stort fokus på at øge fertiliteten. Vi kommer fra en periode med faldende fødselstal og fertilitet, der så blev brudt af et positivt 2021. Der er stadig plads til fremgang, idet vi fortsat er i en situation, hvor en kvinde i gennemsnit føder cirka 1,6 barn.
– Vi skal skabe de bedste rammevilkår både for dem, der selv bliver gravide, og også for dem, der har brug for hjælp på vejen, pointerer Martin Lassen.
Albertslund i bund – Skanderborg i top
På kommunalt niveau er der markant spredning på, hvor mange børn den enkelte kvinde får.
I Skanderborg er der godt gang i formeringen. Her er fødselsraten 2,32 børn i 2022, hvilket gør kommunen til den mest fertile i Danmark. Omvendt forholder det sig i Albertslund Kommune, hvor fødselsraten kun er 1,33 barn – det er bundrekord i Danmark.
.
