Som regel er det Castello Solicchiata der tager overskrifterne. Men her er det 2. vinen “Secondo” der begejstrer vinskribenten Anders Grøndahl:

“Det her er en original i ordets bedste forstand. Man mærker det straks. Aromaen er kødfuld og nærmest burgundisk med toner af læder, skovbund, trøfler og tobak. Smagen er tæt og forførende og minder pudsigt nok om en ældre vellagret Bordeaux. Druesammensætning? Det står der ikke en disse om, hverken på flasken eller i det udleverede brochuremateriale. Dejligt excentrisk og meget italiensk. Som at købe en bil hvor man ikke får noget at vide om, hvilken motor fabrikanten har lagt i den. Smagen af vinen er som en hilsen fra den gamle, kultiverede verden, hvor man reflekterede mere og vrøvlede mindre, dengang man ikke blev afbrudt af evigt kimende mobiltelefoner.”

Gæt druesammensætningen – Hvilke druer indgår i Secondo?
Send dit svar til info@lbvin.dk og deltag i konkurrencen om
2 fl. Castello Solicchiata “Secondo” 2010
Lars Bjørn trækker vinderne d. 7. oktober. De tre heldige – og dygtige – vindere får direkte besked!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev