På det lille torv ved Jægersborg station åbner i dag, 5. oktober 2015, et nyt posthus.
Elite Købmanden på torvet får nemlig et Posthus indenfor dørene til gavn for borgerne i Jægersborg-området.
Kunderne vil have mulighed for at hente pakker, sende breve og pakker samt købe frimærker og pakkeporto – kort sagt benytte alle posttilbud, som de kender fra de traditionelle posthuse, inden for butikkens åbningstider.
Der er tale om posthus nummer otte i Gentofte kommune.