Plej dine tømmermænd efter en festaften med en fest af en film! Steven Spielbergs særdeles vellykkede West Side Story med kaffe og kage.

Der findes få musicals, der formår at forene det klassiske og det populære. Men West Side Story, med musik af Leonard Bernstein og sangtekster af Stephen Sondheim, har taget verden med storm siden 1957. Fortællingen er baseret på Shakespeares Romeo og Julie men udspiller sig i et bandemiljø i New York i slutningen af halvtredserne.

Filmen fra 1961, af Robert Wise og stjernekoreografen Jerome Robbins med Natalie Wood i hovedrollen, har længe stået som en udødelig klassiker. Helt frem til 2020, hvor selveste Steven Spielberg beslutter sig for at revitalisere den gribende fortælling. Resultatet blev exceptionelt imponerende! Det er en film, der udnytter Bernstein og Sondheims musikalske genialitet til fulde suppleret med farvestrålende billeder og eminent skuespil. En enorm film, der udgør en storslået biografoplevelse!

Oplev Bernsteins uforglemmelige musik i ny dragt! Der er kaffe og kage inkluderet i billetprisen.

Mandag d. 1. januar 2024 kl. 14.15:

Køb billetter her

Foto: ABW

Tilmeld dig vores nyhedsbrev