Nytårskur 2018 med Gentofte Kunstvenner.

Årets nytårskur fandt i år sted i billedkunstneren Kristian von Hornsleths atelier på Hartmannsvej.

Formanden for Gentofte Kunstvenner, Ragnar Norddahl bød velkommen. Herefter fik Kristian von Hornsleth selv ordet og fortalte frit fra leveren om sine værker og oplevelser i kunstens verden.

Kristian von Hornsleth er født i 1963 og uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole. Der er “noget provo” over kunstneren. Han er kendt offentligt for i 2006 at lancere et projekt i Uganda, hvor en hel landsby skulle tage hans efternavn for en ged eller en gris.

Han har mange kontroversielle ideer. Den seneste er projekt ” Køb en hjemløs”. Vi så hans film fra London, hvor han mødte adskillige hjemløse, der skulle indgå i hans billeder. Det er lykkedes at sælge flere værker til over 250.000 kr.  Hornsleth fik penge på lommen, som vi også så ham dele ud til de glade hjemløse. Det er ikke velgørenhed-det er business, som han sagde.

Kristian v. Hornsleth viste os sin keramik, lavet i Italien og dekoreret med guld- Det skulle jo ikke ligne en aftenskoleproduktion.

Der blev også lejlighed til at se de mange billeder i atelieret og til at købe plakater til under halv pris.

Tak til bestyrelsen for initiativet og det fine traktement.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier