Ole Nielsens Hus finder du på Gentoftegade lige ved torvet, hvor der ligger et stort bygningskompleks, der bl.a. huser Gentofte bibliotek. Over porten der fører ind til Super Brugsen og Den nye Grønne er facaden dekoreret med et ornament, der forestiller den græske gud Hermes. Hermes er handlens og købmændenes gud og gudernes budbringer. Baggrunden for ornamentet går helt tilbage til 1854, hvor købmand Jens Martin Lund startede den første større købmandshandel på Gentofte Torv.