Anmelderne har taget særdeles godt imod udstillingen Drømmenes port. Symbolisme. Se den i weekenden, hvor foråret spirer i kunstparken, Finn Juhls hus er åbent, og museet kalder på store kunstoplevelser.
⭐⭐⭐⭐⭐”Det er derfor en meget velkommen og – lad det være sagt med det samme – en fantastisk seværdig udstilling, Ordrupgaard-museet har fået stablet på benene.” – BERLINGSKE.
⭐⭐⭐⭐⭐”Ordrupgaard viser en spændende fransk samling fra perioden 1880-1914, hvor drømmen og det ubevidste stod centralt i kunsten, og hvor kunstnerne ledte efter en sandhed hinsides det jordiske liv.” – KRISTELIGT DAGBLAD.
⭐⭐⭐⭐⭐”Fin, koncentreret og også lidt provokerende udstilling med værker af de symbolister, som færdedes i Paris omkring forrige århundredeskifte.” – KULTURKUPEEN.
⭐⭐⭐⭐ “Ordrupgaard giver publikum et tiltrængt pusterum i virkelighedens malstrøm af krige, kriser og kaos. Opskriften er en udstilling, hvor fantasien får frit spil i symbolisternes forunderlige eventyr- og idealverden. Det er bestemt ikke kedeligt, måske lidt flakkende.” – VILLABYERNE.
❤️❤️❤️ “Der er knald på fabeldyrene og på douche farver, der ofte giver billederne en lidt sfærisk karakter, som var de gemt bag et lag af fortryllelsens støv. Det hele smukt iscenesat: en mørk væg; en museumsbænk i mørk velour; gyldne og aristokratisk udseende rammer om værkerne.” – POLITIKEN.
“Når man først er blevet grebet af symbolismens dragende ånd, er man fortabt, for den slipper aldrig taget i én igen. Ordrupgaard har åbnet porten til de svulstige drømmes land. Drømmenes port. Den port vil man gerne åbne. Den tror jeg, vi alle længes imod.” – INFORMATION.
“Når man har bevæget sig igennem udstillingen, så efterlades man med en sær fornemmelse af beruselse, der vitterligt var selve grundideen bag den symbolistiske bevægelse, selvom symbolismen som genre er sær og ret omfattende” – NETAVISEN PIOPIO.