Artiklen er sponseret

Bliv klogere på osteopati
Behandlingsformen osteopati handler om at få genoprettet kroppens enkelte dele til sin naturlige tilstand. Der er hovedsageligt fokus på forebyggelse med formålet om, at kroppen kan helbrede sig selv løbende. En osteopat kigger holistisk på kroppen og ser på, hvordan kroppens enkelte dele påvirker hinanden.

Døjer du tilfældigvis med for højt eller lavt stofskifte, en irritabel tyktarm, en golf- eller tennisalbue, er der hjælp at hente. Her kan en professionel osteopat i København finde frem til, hvorfor og hvordan problemerne er opstået, så de kan undgås i fremtiden.

En uddannet osteopat råder over stor viden, som de har tilegnet sig gennem praktisk arbejde og teori i forbindelse med deres uddannelse som enten læge, kiropraktor eller fysioterapeut. Dr. Andrew Taylor Still, som var læge og kirurg, har udviklet behandlingsformen.

Hvordan uddanner jeg mig til osteopat?
Uddannelsen tager fire år og kan tages på deltid på International Academy og Osteopathy i København. Det er et krav, at du enten er uddannet autoriseret læge, kiropraktor eller fysioterapeut, hvis du vil tage uddannelsen. Uddannelsen byder på 40 moduler, og når de er klaret, får du titlen “Master of Science in Osteopathy” (MSc.Ost).

Osteopater kigger på sammenhængen mellem kroppens enkelte dele, hvorfor det eksempelvis kan være relevant for dem at kigge på stress i din krop, hvis du døjer med en irritabel tyktarm. Ligesom det kan være oplagt at kigge på din kost, hvis du har udfordringer med lavt eller højt stofskifte.

Ingen gratis uddannelse
For at tage den 4-årige uddannelse på International Academy of Osteopathy i København skal du selv have pengepungen frem. Det koster nemlig omkring 140.000 kroner for at tage uddannelsen.

Vil du tage uddannelsen i udlandet, kan du gøre det i Tyskland, Belgien eller England.

En nylig anerkendt behandlingsform
Først i 2018 blev osteopatien blåstemplet og anerkendt som en autoriseret sundhedsprofession i Danmark. Tidligere var det ikke en beskyttet titel at kalde sig osteopat, men det er det i dag.

Derfor er det kun uddannede med en autorisation, som har titlen. En autorisation koster 5.691 kroner og kan fås hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvad er prisen for en behandling?
Prisen for en almindelig behandling afhænger af, hvilken klinik du besøger og kan også afhænge af behandlerens erfaring. Men normalvis vil 30 minutters behandling koste et sted mellem 500 og 1000 kroner.

Ofte vil en kyndig og professionel osteopat inddrage dig i behandlingsforløbet, så begge parter er enige om den økonomiske del fremadrettet.

Og heldigvis er der også tilskud at hente. Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du få 150 kroner i tilskud ved første konsultation og 100 kroner i tilskud for de efterfølgende behandlinger. Som studerende kan du også få 10% dækket af prisen.

Bør mine smerter blive behandlet?
Det oplagte svar er naturligvis ja, hvis du sidder fast alene i processen. Nogle smerter kan være svære at lokalisere på egen hånd, hvorfor helingsprocessen bliver langsommelig.

Smerter er et vidt begreb, og det kan variere fra person til person og fra lidelse til lidelse. Med den rette hjælp fra en professionel osteopat i København på Østerbro eller Amager vil du opleve, at helingsprocessen bliver forkortet, så du igen kan vende tilbage til en smertefri hverdag.

Behandlingsformen osteopati handler om at få genoprettet kroppens enkelte dele til sin naturlige tilstand. PR-foto

Tilmeld dig vores nyhedsbrev