52 procent af lønmodtagerne i Gentofte er generet af støj på arbejdspladsen, og det kan føre til problemer med hørelsen. Formstøbte høreværn med bluetooth er løsningen for mange.
Hver tolvte 30-årige og hver ottende 50-årige dansker lider af nedsat hørelse. Samlet set har 900.000 danskere nedsat hørelse, og generelt rammes vi af høretab tidligere i livet end vi gjorde for bare 30 år siden. Heraf kan mere end en tredjedel af alle høretab tilskrives høj musik, støj på arbejdspladsen og et generelt stigende støjbillede.
I en rapport udarbejdet af Arbejdstilsynet om fysisk arbejdsmiljø melder 52 procent af de adspurgte i Region Syddanmark, at de er generet af støj på arbejdspladserne minimum en fjerdedel af arbejdstiden. Det svarer til 28.036 af lønmodtagerne i Gentofte Kommune.
– Der er ingen tvivl om, at støj er et stort problem på mange danske arbejdspladser. Heldigvis er det også et område, som har fået mere opmærksomhed i de sidste par år, hvilket vi også har oplevet på efterspørgslen på især formstøbte høreværn, forklarer Mensur Paso, direktør i Audiovox, der er leverandør af høreværn.
Better safe than sorry
Et menneskes hørelse kan tage skade allerede ved enkeltstående tilfælde af kraftig støj, men ofte er det efter længere tids påvirkning, at skaden sker. Derfor er det vigtigt at beskytte sig inden problemerne opstår. Det ved man hos vaske- og rengøringsmiddelproducenten Danlind.
– Vi har skruet op for sikkerheden, og da støj er uundgåeligt i produktionen, har vi valgt, at alle skal have adgang til speciallavede høreværn. Det er et krav, at de ansatte skal bære høreværn i mixeriet, men mange vælger også at benytte dem i resten af produktionen, fortæller Simon Larsen, der er HSE Coordinator hos Danlind.
Teknologi løser kommunikationsproblemer
Et velkendt problem ved brug af høreværn er, at det kan være svært at kommunikere med omgivelserne. De formstøbte høreværn med kommunikationsteknologi fra JABRA har lukkede radiosystemer og Bluetooth-teknologi, og er markant mindre end traditionelle store høreværn. De er hurtigt blevet en af Audiovox’ mest populære produkter.
– Særligt i mixeriet var det et problem, at vores medarbejdere ikke kunne kommunikere sammen på grund af støjen. Det var derfor et oplagt valg, at de skulle have Bluetooth med i deres høreværn. Det har i det hele taget gjort vores hverdag meget lettere, at vi ikke er så afhængige af vores håndholdte telefoner længere, siger Simon Larsen.
På landsplan anmeldes der cirka 2.500 høreskader om året. Det gør høreskader til den mest almindelige uhelbredelige erhvervssygdom i Danmark.
Audiovox består af et team af højt uddannede høreværnkonsulenter, ototeknikere og tinituskonsulenter, der tilbyder personlige rådgivning om forebyggelse og afhjælpning af høretab. www.audiovox.dk