Gentofte Kinos Venner afholder påskearrangement lørdag den 27. marts, hvor du kan støtte Gentofte Kino og købe et påskeæg fyldt med slik – og måske være heldig også at vinde fribilletter
Gentofte Kino er desværre stadig lukket, men biografens støtteforening, Gentofte Kinos Venner, er aktive som aldrig før.
Det er svære tider for biografen: Den nuværende nedlukning har nu varet knap 4 måneder, og biografen har nu været mere lukket gennem det seneste år, end alle lukkedage lagt sammen siden åbningen i 1938.
Vi havde håbet at kunne åbne til påske, men det er desværre ikke muligt. Derfor arrangerer Gentofte Kinos Venner et særligt påske-støttearrangement
Lørdag den 27. marts i tidsrummet 10.00-14.00
Her vil foreningen sælge store, flotte påskeæg fyldt med blandet slik fra biografen. Du bestemmer selv, hvad dit påskeæg skal koste, og hele beløbet går ubeskåret til Gentofte Kinos Venner. Til alle børn er der desuden den fantastiske børnebog, Regnbuevæveren af Lyndsay Russel.
Der er i alt 75 påskeæg, og tilfældigt i 10 af dem er der gemt 2 fribilletter til biografen. Når biografen åbner igen, kan fribilletterne bruges til en valgfri film.
Vi glæder os til at se jer og ønske god påske