Andre nyheder

Sådan ser det ud der, hvor dykkerne p.t. arbejder. Pressefoto Gentofte Kommune

Utæthed på spildevandsledningen er nu lokaliseret ved Skovshoved

I januar 2024 rykkede undersøgelsesarbejderne fra den del af ledningen, som befinder sig i Øresund, til at undersøge den del, som ligger under jorden mellem pumpestationen og kystlinjen. Undersøgelserne er her foregået i en udgravning på land, hvor dykkere har arbejdet på at skabe sigtbarhed og lave test på ledningen mellem selve ledningen og ledningens beskyttelseskappe. Der er tale om et yderst kompliceret arbejde, da alle undersøgelser foregår under vand og beton – og i blinde! På grund af slam og ophvirvlet materiale er der nemlig ingen sigtbarhed i vandet, og lækagen er derfor lokaliseret på baggrund af, hvad dykkerne har kunnet føle sig frem til.

7. februar 2024
Pressefoto Chaya

Matcha – Fantastisk smag og fyldt med antioxidanter

Matcha har en antiinflamatorisk virkning og mange andre sundhedsfremmende egenskaber, da teen blandt andet indeholder mange gavnlige antioxidanter, fibre, aminosyrer og enzymer, der understøtter fordøjelsen og bidrager til en følelse af velvære. Matcha kan drikkes på flere måder – blandt andet ren og med mælk eller plantemælk. Derudover så er Matcha fantastisk at bruge i madlavning – både det salte og søde køkken, som desserter, kager, chokolade og konfekt. Du finder nogle Matcha opskrifter på Chayas Matcha kort HER

7. februar 2024
Foto: JDL

Politirapporten

En 30-årig mandlig bilist fra København kørte kl. 21.35 ad Strandvejen mod nord. Da han svingede til højre, overså en 30-årig mandlig cyklist fra Charlottenlund, der kom cyklende, hvorfor der skete et færdselsuheld. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade. Bilisten blev efterfølgende sigtet for vigepligtsforseelse.

7. februar 2024
Politiet advarer: Flere afpresses efter at have delt intime billeder og videoer

Politiet advarer: Flere afpresses efter at have delt intime billeder og videoer

”Skal videoen deles med din familie og venner, eller skal jeg slette den?” Sådan lyder spørgsmålet typisk, så snart svindlere er lykkedes med at lokke en ung mand til at sende et billede af sin penis eller til at onanere foran et webcam. Når han svarer, at billedet eller videoen skal slettes, kommer der straks et krav om penge. Denne afpresning kaldes sextortion, og politiet oplever i øjeblikket en stigning i sextortion-anmeldelser, hvor målet er at afpresse de forurettede for penge. Politiets Online Patrulje holder b.la. et online forældremøde på Facebook, hvor forældre kan få gode råd til, hvordan de kan tage snakken med deres børn, hvilke tegn de skal være opmærksomme på, og hvordan de kan hjælpe, hvis deres børn oplever at blive afpresset. Forældremødet finder sted den 7. februar kl. 19.00-19.45

6. februar 2024
Pinot Noir-kassen

Pinot Noir-kassen

Prøv kræfter med Pinot Noir-kassen og smag magien fra Frankrig, Tyskland og USA, som er de tre mest indflydelsesrige og højtelskede Pinot Noir-vinlande. Holte Vinlager Gentofte er klar med disse skønne flasker til dig.

6. februar 2024
Alt for mange krydser sporet ulovligt på stationer i Hovedstadsområdet

Alt for mange krydser sporet ulovligt på stationer i Hovedstadsområdet

Det er ulovligt og livsfarligt at krydse jernbanen andre steder end i de autoriserede overgange. Hellerup Station og de to S-togsstationer i Hundige og ved Dybbølsbro er nogle af de steder i landet, hvor problemet er størst. Derfor sætter Banedanmark nu særlig fokus på sikkerheden med en målrettet indsats i første halvdel af 2024. På Hellerup Station, hvor der både kører S-tog og fjerntog, krydser rigtig mange passagerer sporet fra perron 1 og over til perron 2, mens det på Dybbølsbro er både sporkrydsere og personer, der vandrer rundt på baneterrænet mellem Dybbølsbro og København H. Det kan være flaskesamlere eller unge og feststemte mennesker.

6. februar 2024
Sådan bliver trafikken i vinterferien

Sådan bliver trafikken i vinterferien

Februar er synonym med vinterferie for et stort antal danskere, og særligt i uge 7 og 8 har mange sat kryds i kalenderen. For nogen betyder vinterferien, at der er bestilt tur til sneklædte pister mod syd eller nord, og for andre går turen til varmere himmelstrøg under sydens sol. Mange vælger også at blive i Danmark og tage en tur i sommerhus. Det giver alt sammen ekstra trafik på vejene, men den store variation i rejsemål og ferieformer betyder også, at trafikken spreder sig over flere dage og til forskellige destinationer. Derfor forventer Vejdirektoratet ikke nævneværdige udfordringer på vejene i vinterferieperioden.

6. februar 2024