Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2022/03/28-2022/04/05.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Gentofte

Klokken 20.06 blev en 30-årig mand fra København truffet og visiteret ved Jägers Skatepark. På hans person blev der fundet en mindre mængde hash, og han blev derfor sigtet for dette.

Tyveri fra personbil, Charlottenlund

Klokken 20.47 blev det anmeldt, at der imellem klokken 09.30 og klokken 20.20 var blevet knust en siderude i en Toyota personbil, der havde holdt på Charlottenlund Stationsplads ved Vokseværket, hvorefter handskerummet var blevet åbnet. Der var umiddelbart ikke blevet stjålet noget af værdi.

Kørsel i påvirket tilstand, Gentofte

Klokken 22.15 blev en 19-årig mandlig bilist fra Bagsværd standset og kontrolleret på Fennevangen. Her fik han narkometeret til at slå ud for kokain, hvorfor han blev sigtet for dette og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Bil ramte cyklist, Gentofte

Torsdag morgen klokken 07.50 blev en 17-årig kvinde fra Gentofte ramt af en bil på Jægersborg Allé. Hun blev efterfølgende kørt til hospitalet, hvor hun blev tilset.

Færdselsuheld, Dyssegård

Klokken 17.26 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld, idet en personbil ført af en 37-årig mand fra København havde påkørt en 64-årig kvindelig cyklist fra Gentofte Uheldet var sket, da personbilen kørte af Vangedevej i vestlig retning og foretog højresving ind på Dalstrøget, hvor cyklisten kørte på cykelstien.

En patrulje og en ambulance blev sendt til stedet, hvor bilisten blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt, mens cyklisten blev kørt til kontrol på skadestuen. Der var dog umiddelbart ikke sket alvorlig personskade.

Indbrud, Gentofte

En borger anmeldte klokken 10.57, at han netop havde overrasket en indbrudstyv i sin bolig på Paul-Petersensvej. Tyven var ved synet af beboeren flygtet ud gennem hoveddøren, som var blevet brudt op. Patruljer kørte til stedet for at lede efter gerningspersonen, men det var ikke muligt at finde ham i området.

Gerningspersonen beskrives som: mand, spinkel af bygning, dansk af udseende og med skægstubbe. Iført beige kasket og jakke, som muligvis også var beige.

Det kunne efterfølgende konstateres, at en nærliggende bolig også havde været udsat for indbrud i samme tidsrum, og det formodes, at der er tale om samme gerningsperson til de to forhold.

Mistænkeligt forhold, Hellerup

En borger anmeldte klokken 11.45, at to mænd kort forinden havde befundet sig nær cyklerne parkeret ved Kildegård Privatskole. Da de opdagede, at borgeren iagttog dem, var de gået fa stedet og hen mod en ældre grå bil. Grundet mændenes adfærd mistænkte borgeren, at de kunne være på stedet med hensigten om at stjæle en eller flere cykler, og hun kontaktede derfor politiet. En patrulje kørte til stedet for at undersøge forholdet nærmere, men det var ikke muligt at udfinde de to mænd i området.

De beskrives som:
A: mand. Iført sort jakke. Yderligere kendetegn: tatovering på halsen.
B: mand. Iført: sort jakke.

Butikstyveri, Charlottenlund

Personalet i Fakta på Jægersborg Alle anmeldte klokken 17.18, at de tilbageholdt en ung mand, som havde stjålet tyggegummi fra butikken. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf den unge mand, en 15-årig fa Charlottenlund, som blev sigtet for butikstyveri. Grundet hans unge alder blev der efterfølgende taget kontakt til de sociale myndigheder samt andre relevante voksne for at informere om episoden.

Indbrud i optikerforretning, Hellerup

Klokken 23.04 indløb der anmeldelse om, at en personbil kort forinden var blevet bakket ind i indgangspartiet til en optikerforretning på Strandvejen. Flere gerningspersoner havde herefter stjålet et ukendt antal brillestel fra stedet og var flygtet derfra i bilen.

Flere patruljer kørte til stedet, og der blev runderet efter bilen og gerningspersonerne i området. Den blev efterfølgende fundet forladt ved Hellerup Station.

Efterforskning af sagen pågår nu, og Nordsjællands Politi vil i den forbindelse gerne høre fra borgere, som har været vidner til indbruddet eller i øvrigt har oplysninger til sagen. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Butikstyveri, Charlottenlund

En udenlandsk mand blev klokken 12.52 tilbageholdt i Fakta på Jægersborg Alle, da han havde stjålet varer fra butikken. En patrulje kørte til stedet, hvor manden, en som var 37 år, blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

Brand ved tankstation, Charlottenlund

Klokken 15.33 anmeldte personalet på Q8 på Fredensvej, at der var opstået brand ved en køledisk. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor personalet havde fået slukket branden. Der skete ikke umiddelbart nogen personskade i forbindelse med branden, som formodes at være opstået som følge af en teknisk fejl.

Tyv skabte tumult, Charlottenlund

Mandag eftermiddag klokken 17.42 kom en anmeldelse fra Fakta på Jægersborg Allé, hvor en mand skabte tumult, efter han var blevet taget for butikstyveri. En patrulje kørte til stedet og fik genoprettet ro og orden.

Musik til ulempe, Gentofte

Klokken 02.45 anmeldte en beboer i en lejlighed på Vangede Bygade, at der blev spillet særdeles høj musik fra en af de nærliggende lejligheder. Anmelderen havde været forbi lejligheden, hvorfra den høje musik kom, for at banke på, men der var ikke blevet åbnet, hvorfor politiet var blevet informeret om forholdet. En patrulje havde mulighed for at svinge forbi adressen, og ved patruljens ankomst blev musikken dæmpet til et acceptabelt niveau.

Forrude knust, Gentofte

Mellem lørdag aften og søndag formiddag klokken 09.45 er der smidt en sten på forruden af en Opel, som holdt på Sognevej, så ruden er knust.

Taget for butikstyveri, Charlottenlund

Søndag eftermiddag klokken 13.10 blev en 32-årig kvinde og en 49-årig mand, begge fra København, taget for butikstyveri i Fakta på Jægersborg Allé. De blev begge sigtet for forholdet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev