Politirapporten

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2022/10/03-2022/10/11.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Dæk skåret op, Gentofte

Mellem lørdag midnat og søndag klokken 12.00 er dækkene på en bil, som stod på Tværbommen, blevet skåret op. Hærværket blev anmeldt søndag klokken 12.26.

Elværktøj stjålet, Gentofte

Fra en varebil, som stod på Snogegårdsej, er er mellem mandag klokken 17.30 og tirsdag klokken 06.30 stjålet diverse el- og håndværktøj. Tyven har boret hul ved billåsen for at skaffe adgang.

Forhjul stjålet fra bil, Gentofte

Mellem onsdag aften og torsdag morgen er der stjålet et forhjul fra en bil, som stod på Middelvej. Bilen var i forbindelse med tyveriet blevet “klodset op” på en træstub. Tyveriet blev anmeldt torsdag klokken 08.09.

Infotainment-anlæg stjålet, Charlottenlund

Mellem mandag aften klokken 11 og tirsdag formiddag klokken 09.45 er der stjålet et infotainment-anlæg fra en bil, som stod på Ejgårdsvej. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen. Tyveriet blev anmeldt klokken 10.31.

Narret til at overføre penge, Hellerup

Søndag aften mellem klokken 19.30 og 00.50 ringede en mand til en 73-årig kvinde og udgav sig for at være fra politiet. Det lykkedes manden at overtale kvinden til at overføre et større kontantbeløb til ham.

Nordsjællands Politi advarer på det kraftigste mod at man overfører penge eller giver konto-, kode- cpr- eller andre former for personlige og eller private oplysninger til folk, som uopfordret tager kontakt til en og beder om dette. I sådanne situationer er det helt i orden at afbryde samtalen og lægge røret på.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 03.-10. oktober 2022

Navigationssystem stjålet, Charlottenlund

Fra en bil, som stod på Kirsten Piils Vej, er der mellem tirsdag klokken 07.50 og 17.30 stjålet et integreret navigationssystem samt et instrumentpanel. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.

Pc stjålet fra bil, Kgs. Lyngby

Fra en bil, som stod på Klampenborgvej, er der mellem klokken 17 og 23 mandag stjålet en pc og en pung. Det fremgår ikke af anmeldelsen, hvordan tyven har skaffet sig adgang til bilen.

Påkørte kranfod, Gentofte

En 58-årig kvinde fra Gentofte blev tirsdag ved middagstid kørt på hospitalet, efter hun havde påkørt en kranfod på Lyngbyvej, hvor kvinden kom cyklende.

Ridser i lakken, Gentofte

En Skoda, som holdt på Jægervangen har mellem klokken 10.00 og 13.00 mandag været udsat for hærværk idet en indtil videre ukendt gerningsperson har lavet ridser langs hele bilens ene side.

Solbriller stjålet fra bil, Charlottenlund

Mellem mandag klokken 22.05 og tirsdag klokken 09.10 er der stjålet et par solbriller fra en bil, som stod på Clarasvej. En touchskærm i bilen var tillige revet løs, men efterladt i bilen.

Værktøj stjålet fra skurvogn, Gentofte

Fra en skurvogn på Smakkegårdsvej er der mellem torsdag eftermiddag og mandag morgen klokken 06 stjålet diverse værktøj. Tyven har skaffet sig adgang ved at bryde en nøgleboks op.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier