Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2022/10/17-2022/10/25.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Forsøg på bedrageri, Gentofte
Mandag aften modtog politiet en anmeldelse fra en borger på Lindegårdsvej i Gentofte Anmelderen oplyste, at hun netop havde haft en længere telefonsamtale med en, der udgav sig for at være fra Rigspolitiets it-afdeling, og som fortalte, at en herre havde optaget et lån på 70.000 i forurettedes navn. Forurettede ville ikke udlevere nogle oplysninger til vedkommende, hvorfor han sagde, at han ville sende en patrulje til hendes adressen inden for 20-30 minutter. Politiet tog straks til adressen for at være klar, hvis en person skulle dukke op, men desværre uden resultat.
Kørte frem for rødt lys, Klampenborg
En 49-årig mand kørte klokken 02.55 frem for rødt lys på Strandvejen. Da manden blev standset af en patrulje, viste det sig, at han var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer. Han blev derfor sigtet for spiritus- og narkokørsel, ligesom han blev sigtet for besiddelse af en mindre mængde kokain.
Lovgivning om euforiserende stoffer, Gentofte
Fredag morgen var narkohunden Fister igen i aktion – denne gang på Ordrup Jagtvej. I forbindelse med efterforskningen af en sag, blev der foretaget en søgning af narkohunden i en opgang. Fister markerede på døren til en af lejlighederne, hvorfor patruljen tog kontakt. Beboeren i lejligheden blev forevist politilegitimation og gjort bekendt med årsagen til politiets henvendelse. I forbindelse med ransagningen blev der fundet en hash klump og 1,8 gram amfetamin.
Mand overfaldet i tog, Hellerup
En 40-årig mand blev klokken 18.50 overfaldet i toget fra Hellerup til Ordrup, da en ung mand sparkede ham. Gerningsmanden beskrives som 16 år, 175 cm høj med sort krøllet hår, iført jeans og lyseblå skjorte. Sagen, herunder motivet for overfaldet, skal nu undersøges nærmere.
Musik til ulempe, Hellerup
Klokken 23.16 kom flere anmeldelser om, at der var høj musik til ulempe fra en adresse på Callisensvej. En patrulje kørte til stedet og sørgede for, at lydstyrken blev reguleret.
Sigtet for narkokørsel, Charlottenlund
Klokken 21.20 blev en 28-årig mand fra København standset, da han kom kørende ad Ordrup Jagtvej. Her blev han sigtet for narkokørsel og taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre vurdering af sagen.
Var i besiddelse af hash, Gentofte
En 17-årig ung mand fra Roskilde blev klokken 22.30 truffet af en patrulje på Ved Stadion. Her blev han fundet i besiddelse af en mindre mængde hash samt en joint, hvilket han blev sigtet for.