Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2023/01/09-2023/01/17.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Computere stjålet, Hellerup

Flere elever på Bernadotteskolen har torsdag mellem klokken 09.00 og 11.00 stjålet deres computere. Computerne var i to forskellige klasselokaler, da de blev stjålet.

Fire biler stødte sammen, Gentofte

Klokken 16.49 kom en anmeldelse om, at fire biler var stødt sammen på Kildegårds Plads. Der var ingen melding om alvorlig personskade blandt parterne, en 79-årig kvinde fra Gentofte, en 46-årig mand fra Kokkedal, en 74-årig mand fra Hørsholm og en 49-årig kvinde fra Bagsværd.

Forsøgte at stjæle handsker, Gentofte

En mand forsøgte klokken 16.25 søndag eftermiddag at stjæle nogle handsker fra en carport på Ibstrupvej. En beboer på adressen overraskede imidlertid manden, som opgav sit forehavende og forsvandt fra stedet på en blå X-cite børnecykel med hvide forgafler. Manden beskrives som dansk af udseende, 38-40 år, 188-190 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden, skaldet med lidt udstående ører, dansktalende og iført sort tøj.

Færdselsuheld, Gentofte

Færdselsuheld på motorring 3 i nordgåede retning kl. 10.03. Personbil kører i 1. vognbane, idet en ukendt lastbil trækker ind foran, og personbilen bremser op, hvorefter personbilen bliver påkørt bagfra af en lastbil. Personbilen kan ikke køre videre og blev transporteret væk. Ingen melding om personskade.

Førte køretøj i frakendelsestid, Kgs. Lyngby

En 37-årig mand fra Kgs. Lyngby blev søndag kl. 21.50 sigtet for at føre et køretøj på Klampenborgvej i sin frakendelsestid.

Konfiskeret joint, Birkerød

En patrulje mødte mandag kl. 20.30 to unge mænd på 16 og 17 år fra henholdsvis Birkerød og Hellerup, der var i færd med at ryge joints på Stationsvej. De unge mænd blev sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer. Deres værger er blevet underrettet.

Musik til ulempe, Gentofte

En beboer på Stolpehøj hørte så høj musik, at politiet klokken 01.37 blev kontaktet af en beboer i området. En patrulje kørte ud til adressen, hvorfra der blev spillet musik og sørgede for, at der blev skruet ned.

Pc stjålet fra bil, Gentofte

En pc blev mellem klokken 17.00 og 17.30 stjålet fra bagagerummet i en bil, som stod i et p-hus på Nybrovej.

Sigtet for butikstyveri, Gentofte

En 49-årig mand fra Gentofte blev natten til tirsdag sigtet for butikstyveri. Manden indfandt sig klokken 02.12 hos Circle K på Jægersborg Allé, hvor han åbnede en pose flæskesvær og drak en sodavand uden at betale. Han havde endvidere gemt en øl i lommen, da han forsøgte at forlade forretningen uden at betale for varerne

Snacktyveri, Charlottenlund

En 17-årig mand Albertslund blev søndag kl. 18.56 sigtet for butikstyveri efter at han forlod Coop 365 på Jægersborg Alle med drikkeyoghurt, is og chokoladebarer. Manden blev sigtet for butikstyveri.

Stjal energidrik, Gentofte

En 17-årig ung mand fra København stjal klokken 20.44 en energidrik i Netto på Vangede Bygade. Den unge mand blev sigtet for forholdet og hans forældre samt de sociale myndigheder underrettes om sagen.

Stjal sodavand, Kgs. Lyngby

En 17-årig ung mand fra Dyssegård blev søndag eftermiddag sigtet for butikstyveri, efter han blev afsløret i at ave taget en sodavand i 7-Eleven på Klampenborgvej, hvorefter han forlod butikken uden at betale. Den unge mands forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

Tyveri fra bil, Gentofte

Mellem klokken 17.00 og 18.30 onsdag eftermiddag er der stjålet en taske med diverse tøj fra en bil, som stod ved Ikea på Nybrovej. Det er uvist, hvordan tyven har skaffet sig adgang til bilen.

Væltede træer, Nordsjælland

Søndagens blæsevejr medførte at flere træer væltede rundt om i Nordsjælland.

  • Klokken 12.10 kom der en anmeldelse om et væltet træ på Ordrup Jagtvagt i Charlottenlund.
  • Klokken 14.30 kom en anmeldelse om et væltet træ på Esrum Søvej i Tikøb.
  • Klokken 15.09 kom en anmeldelse om et væltet træ på Hellebjergvej i Hornbæk.
  • Klokken 16.18 anmeldte en borger, at et træ var væltet ud over cykelstien på Agnetevej i Snekkersten.
  • Klokken 17.12 kom en anmeldelse om et væltet træ på kørebanen på Lyngevej i Stenløse.
  • Klokken 17.21 anmeldte en borger, at et væltet træ lå delvist ud over kørebanen på Isterødvejen i Hillerød.
  • Klokken 18.07 kom en anmeldelse om to væltede træer på Rosendalsvej i Ålsgårde.
  • Klokken 20.30 anmeldte en bilist, at et træ var væltet ind over motorvejen mellem afkørslerne til Farum og Værløse i Sydgående retning.

Der er ingen meldinger om personskade ved de nævnte anmeldelser.

Værktøj stjålet fra varebil, Gentofte

Mellem lørdag eftermiddag og mandag formiddag er der stjålet diverse værktøj fra en varebil, som stod på Motorring 3 ved afkørslen til Mariebjerg Kapel. Tyveriet blev anmeldt mandag klokken 11.18, og tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev