Politirapporten

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 301115-071215.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til en lovovertrædelse, som politiet ikke har registreret, er du meget velkommen til at kontakte vores redaktion.

Spirituskørsel, Gentofte
Tidspunkt: 06/12-2015

Kl. 1940 standsede en patrulje på Brogårdsvej en spirituspåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 68 årig mand fra byen, blev alkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.

Narkobilist, Gentofte
Tidspunkt: 06/12-2015

Kl. 2040 standsede en patrulje på Brogårdsvej en narkopåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 29 årig mand fra København, blev narkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.

Røveri, Charlottenlund.
Tidspunkt: 01/12-2015

Kl. 2026 anmeldtes fra en adresse på Christiansvej, at en 18 årig mand fra Gentofte, var blevet opsøgt på stedet, da han havde sat et ur til salg på DBA.

Da den potentielle køber kom ind, havde han slået sælgeren og trukket ham ud på gangen, ligesom han havde stjålet uret.

Patruljer til stedet, hvor de anholdt en 20 årig mand fra Vedbæk, der blev taget med på stationen.

Tricktyveri, Dyssegård.
Tidspunkt: 28/11-2015

Kl. 1629 anmeldte en 73 årig mand, at han under indkøb havde fået en henvendelse fra en mand, der ønskede at han skulle skrive en masse telefonnumre ned for ham. Under dette havde gerningsmand stjålet et kontant beløb fra ham. Intet signalement.

Røveriforsøg, Gentofte
Tidspunkt: 29/11-2015

Kl. 0545 anmeldte en 20 årig mand, at han gik ude for Brogårdsvej 34, da han blev kontaktet af en udenlandsk mand, som tog fat i hans håndled og mærkede efter hans ur. Den 20 årige gik videre på vejen og kort efter blev han kontaktet af den samme mand, der holdt en spids genstand op mod hans hals og ville have hans ur. Han skubbede manden væk og løb fra stedet. Intet signalement.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier