Politirapporten

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 110116-190116.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-gentofte.dk

Tricktyveri – Enighedsvej i Charlottenlund
Tidspunkt: 18/01-2016

Anmeldt kl 1617. Forurettede, en 57-årig kvinde, blev ud for bopæl antastet af pæne engelsktalende mænd – intet yderligere signalement. Den ene spurgte om vej og den anden benyttede et øjeblik til at tage hendes dankort op af hendes taske. Efterfølgende blev der hævet kr. 1700 på hendes kort. PINkode muligvis afluret i FAKTA.

 

Indbrud i villa, Rosavej i Klampenborg
Tidspunkt: 14/01-2016

Anmeldt kl 1646. Ukendt gerningsmand indfandt sig ved soveværelsesvindue og brød det op med et koben. Gerningsmanden gennemrodede kun soveværelset og i øvrigt var dette det eneste rum i huset uden alarm. Stjålet smykker. Ingen mistanke.

 

Indbrud i villa, Vilvordeparken i Charlottenlund
Tidspunkt: 13/01-2016

Anmeldelse kl 0054. Ukendt gerningsmand indfandt sig ved villaens terrassedør og brød den op formentlig med et koben. Indkommet stjal han 6 designerstole. Ingen mistanke.

 

Indbrud i villa, Jægersborg Alle i Charlottenlund
Tidspunkt: 11/01-2016

Anmeldt kl 1545. Ukendt gerningsmand fandt en stige ved ejendommen og med denne kom han op på altanen, hvor han med formentlig 2 skruetrækker på 5 og 10 mm fik døren brudt op. Indkommet skete lettere gennemrodning – formentlig stjålet smykker. Ingen mistanke.

 

Indbrud i villa, Kildeskovsvej i Gentofte
Tidspunkt: 11/01-2016

Anmeldt kl 1557. Ukendt gerningsmand brød vindue til kontor op med ukendt redskab. Ingen gennemrodning. Stjålet en mærkevare stol og skammel; 4 spisestole sat foran hovedør, men ikke fjernet. Ingen mistanke.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier