Politirapporten

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 180516-250516.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-gentofte.dk

Brand/røgudvikling, Gentofte
Tidspunkt: 24/05-2016

Kl. 1725 anmeldtes kraftig røgudvikling fra en lejlighed på Jægervangen.

Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor røgen havde bredt sig til etagen ovenover. Her fandt brandvæsenet en 13 årig dreng, der blev bragt til sygehuset til observation for røgforgiftning.

Brandårsagen var en røgudvikling fra en glemt gryde på komfuret. Røgskader i køkkenet.

En 40 årig kvinde fra adresse blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Forsøg på bedrageri – “døvstumme indsamling”, Charlottenlund.
Tidspunkt: 18/05-2016

Kl. 1722 anmeldtes fra Jægersborg Alle, at en mand gik rundt på stedet og udgav sin som værende døvstum, ligesom han samlede ind til samme.

Patruljer dirigeret til området, hvor de anholdt en 20 årig rumænsk mand, der blev taget med på stationen.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier