Politirapporten

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 140616-220616.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-gentofte.dk

Færdselsuheld, Gentofte
Tidspunkt: 20/06-2016

Kl. 1816 anmeldtes et færdselsuheld i frakørslen fra Motorring 3 og til Jægersborgvej.

Part 1, personbil ført af en 20 årig mand fra Køge, kørte ud i krydset for rødt lys og påkørte herunder part 2, køretøj ført af en 56 årig kvinde fra Virum. Ingen personskade.

Tricktyverier, Lyngby, Helsingør, Charlottenlund og Ølstykke.
Tidspunkt: 17/06-2016

I tidsrummet fra 1213 til 1515 og igen kl. 2351 blev der i alt anmeldt 5 tricktyverier mod ældre personer i ovennævnte byer, hvor der er brugt fremgangsmåden med at forevise et kort, spørge om vej og herunder stjæle dankort efter at pinkoden er afluret ved indkøb i forretninger. Dankort herefter misbrugt til hævninger, ligesom der var et tilfælde, hvor der er sket omfavnelse og herunder stjålet en halskæde.

Røveri, Gentofte
Tidspunkt: 15/06-2016

Kl. 1004 anmeldtes et tyveri, der endte som røveri fra indboforretning på Nybrovej.

A gik til bagindgang, hvor han stjal en kasse med dyner, som han tog med sig til sin parkerede personbil og kørte fra stedet. En ansat opdagede det skete og stillede sig foran bilen men måtte springe op på køleren og ramte frontruden, der blev knust. Bilen fortsatte kørselen mod København.

Den ansatte blev kørt til check på skadestuen.

Gerningsmanden beskrives som:

A: mand, 25-30 år gammel, anden etnisk oprindelse end dansk, muligvis Iransk eller Irakisk, ca. 180 cm. høj, alm. til sportstrænet af bygning, Sort kort fuldskæg og iført mørkt tøj.

Kørende i en orange Peugeot 206, forsynet med brugsstjålne nummerplader ZP33638.

Hærværk, Hellerup.
Tidspunkt: 13/06-2016

Kl. 2330 anmeldtes fra Rebekkavej, at en mand gik rundt og kastede sten på de parkerede biler.

Patrulje til stedet, hvor de traf en 42 årig psykisk ustabil mand fra Roskilde, der blev sigtet for forholdene og kørt til behandling på sygehuset.

Han blev endvidere sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier