Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2022/03/14-2022/03/22.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Kørte bil trods forbud, Hellerup

En 24-årig kvinde fra Brønshøj blev mandag aften standset, da hun kom kørende ad Strandvejen. Her blev hun sigtet for kørsel uden førerret, da hun ved en tidligere lejlighed havde fået kørselsforbud.

Indbrud i restaurant, Kgs. Lyngby

Klokken 11.43 blev det anmeldt, at der klokken 02.01 natten til søndag havde været indbrud i en restaurant på Lyngby Hovedgade. Via blandt andet efterforskning blev en 45-årig mand fra Hillerød og en 55-årig kvinde fra Charlottenlund anholdt og sigtet for indbruddet i løbet af søndagen, og de to bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby mandag klokken 11.30.

Vold, Hellerup

Klokken 12.47 anmeldte en 19-årig mand, at ham og hans jævnaldrende kammerat havde befundet sig på Hellerup Station omkring klokken 02.00 søndag, da fire personer havde råbt dem an. De to var gået videre, men de fire var fulgt efter og havde antastet de to på Gersonsvej, hvor de to ifølge anmeldelsen blev slået og sparket nogle gange, hvorefter parterne skiltes ad.

Indbrud i restaurant, Charlottenlund

Klokken 15.42 blev det anmeldt, at der imellem lørdag klokken 21.00 og søndag klokken 14.30 havde været indbrud i en restaurant på Ordrupvej, hvorfra der var blevet stjålet lidt byttepenge.

Butikstyveri, Hellerup

En butiksdetektiv anmeldte klokken 18.11, at en udenlandsk mand blev tilbageholdt i Netto på Lyngbyvej, da han havde stjålet varer fra butikken. En patrulje kørte derfor til stedet, hvor de traf manden, som var 33 år. Han blev af patruljen anholdt og sigtet for butikstyveri.

Mand brækkede vindue op, Gentofte

Beboerne i en villa på Jægersborg Alle anmeldte klokken 19.27, at en mand netop var i gang med at brække et vindue i boligen op. En patrulje kørte til stedet, men manden var i mellemtiden forsvundet, da han havde opdaget, at beboerne var hjemme. Det var heller ikke muligt at finde ham ved rundering i området.

Der foreligger på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke yderligere oplysninger om gerningspersonen, end at der var tale om en mand, som medbragte en lommelygte.

Tyveri af taske, Gentofte

På vegne af en 16-årig ung mand fra Gentofte blev det klokken 15.29 anmeldt, at han havde fået stjålet sin taske, da han kørte med E-linjen mod Gentofte Station mellem klokken 13.30 og 13.38. Den 16-årige havde siddet i en af togets bagerste cykelvogne, og tasken havde stået ved siden af hans cykel, men da han skulle stige af toget, var den væk.

Uro og uorden, Charlottenlund

Fredag klokken 00.20 anmeldte et vidne, at en mand skabte uro på Charlottenlund Station, hvor han blandt andet truede med at hoppe ud foran et tog, hvis ikke han fik en cigaret af en kvinde på perronen. En patrulje blev sendt til stedet, hvilket fik manden til at stikke af ud over banelegemet. Patruljen fik fat i manden, som blev sigtet for at have krydset togsporene, hvorefter han blev kørt på hospitalet, således de kunne tage hånd om ham.

Tyveri fra bil, Dyssegård

Klokken 03.50 anmeldte en mand, at to personer havde smadret en rude på hans bil, der holdt parkeret på Dyssegårdsvej, hvorefter de havde stjålet instrumentbrættet og formentlig havde forsøgt at stjæle bilens rat, inden de stak af, da de følte sig observeret.

Flere patruljer blev sendt til området, men det lykkedes ikke at finde de to personer.

Sigtet for ulovligt arbejde, Charlottenlund

To mandlige ikke-EU-borgere i 30’erne blev torsdag klokken 13.10 sigtet for ulovligt arbejde, imens de var i færd med at udføre malerarbejde på en bopæl i Charlottenlund.

Færdselsuheld, Charlottenlund

Klokken 15.15 blev det anmeldt, at der var sket et færdselsuheld på Strandvejen, idet en bil ført af en 58-årig kvinde fra Hvidovre havde påkørt en 73-årig mandlig cyklist fra København.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor kvinden blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt, mens cyklisten blev kørt til kontrol på hospitalet i en ambulance. Han var dog umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.

Tyverier fra biler, Nordsjælland

Mellem mandag aften klokken 21.00 og tirsdag morgen klokken 07.44 er der stjålet rat, instrumentpanel og skærm fra en BMW, som holdt på Carit Etlars Vej i Holte. To udenlandske mænd på 29 og 42 år blev senere tirsdag anholdt og sigtet for tyveriet. De blev efter endt afhøring sat i arresten og fremstilles i grundlovsforhør klokken 13.30 ved Retten i Lyngby.

Fra en VW Passat, som holdt i Frederikshave i Hillerød, er der mellem mandag aften klokken 21.30 og tirsdag morgen klokken 08.30 stjålet et navigationsanlæg samt en kuffert. Tyven har knust en lille siderude for at skaffe sig adgang til bilen.

Klokken 09.41 blev det anmeldt, at der var stjålet airbags og navigationssystem fra en Porsche, som hold på Enighedsvej i Charlottenlund. Tyveriet er sket mellem mandag aften klokken 21.00 og tirsdag morgen klokken 07.45.

Fra en BMW er der mellem mandag eftermiddag klokken 15.45 og tirsdag formiddag ved 11-tiden stjålet rat, midterkonsol og instrumentpanel. Bilen stod på Birkhøjterrasserne i Farum, da tyveriet skete. Anmeldelsen kom klokken 11.03.

Hærværk mod varebil, Gentofte

En Iveco varebil, som holdt i Kærvangen, er mellem søndag aften og mandag morgen klokken 08.30 blevet udsat for hærværk idet en ukendt gerningsperson malet graffiti i form af tags flere steder på bilen.

Sigtet for ulovligt arbejde, Charlottenlund

En 28-årig mandlig ikke-EU-borger blev tirsdag sigtet for ulovligt arbejde på et renseri i Charlottenlund.

Forsøg på tyveri fra personbil, Charlottenlund

En ukendt gerningsperson knuste mellem søndag klokken 19.00 og mandag klokken 08.40 ruden i en BMW personbil, som holdt parkeret på L.E. Bruuns Vej. Der blev ikke umiddelbart stjålet noget fra køretøjet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev