Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2023/03/16-2023/03/28.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Brand i skraldespand, Gentofte

Et cigaretskod i en skraldespand var torsdag eftermiddag ved 14-tiden årsag til, at politi og brandvæsen rykkede ud til Hema Surer på Sauntesvej. Brandvæsenet fik hurtigt bugt med ilden, og ingen personer kom til skade ved branden.

Forlygter stjålet, Charlottenlund

To forlygter er mellem onsdag aften og torsdag morgen klokken 06.00 stjålet fra en Porsche, som stod på Skovvangen.

Forsøgte at stjæle kølergrill, Hellerup

Mellem onsdag aften og torsdag morgen klokken 07.50 forsøgte ukendte gerningspersoner at stjæle kølergrillen fra en BMW, som stod på Vingårds Allé. Kølergrillen blev dog efterladt på stedet.

Færdselsuheld, Charlottenlund

En 79-årig mand fra Hellerup kørte kl. 9.31 i vestlig retning ad maglemosevej i Charlottenlund, hvor han påkører en 79-årig kvinde fra Charlottenlund, der holdt parkeret i højre side af vejen. Ingen melding om personskade.

Indbrud i børnehave, Charlottenlund

Mellem fredag d. 24 kl. 16.30 og mandag d. 27 kl. 06.30 har der været indbrud i en børnehave på L E Bruuns Vej i Charlottenlund, hvor der er blevet stjålet elektronikudstyr.

Indbrud i vuggestue, Charlottenlund

Mellem fredag d. 24 kl. 16.00 og mandag d. 27, kl. 06.55 har der været indbrud i en vuggestue på Rådhusvej i Charlottenlund, hvor der er blevet stålet elektronikudstyr.

Kørte bil i frakendelsestiden, Kgs. Lyngby

En 31-årig mand fra København blev klokken 11.31 standset, da han kom kørende ad Klampenborgvej. Her blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere var blevet frakendt sin førerret og denne frakendelse stadig var gældende.

Kørte uden førerret, Hellerup

En 24-årig mand fra Hillerød blev kl. 17.20 sigtet for at køre bil uden førerret på Rygårds Allé i Hellerup.

Mindreårig taget for butikstyveri, Kgs. Lyngby

En 14-årig pige fra Dyssegård blev mandag kl. 11.43 taget for butikstyveri i Normal i Lyngby Storcenter, hvor hun havde stjålet kosmetikprodukter. Pigens værger og de sociale myndigheder er blevet kontaktet.

Påkørte parkeret bil, Nivå
En 37-årig mand fra Charlottenlund påkørte søndag kl. 18.56 en parkeret bil på Lindehøj, da han blev blændet af solen. Begge biler blev skadet i uheldet, men der er ingen meldinger om personskade.

Beruset mand hentet i toget, Hørsholm

En patrulje kørte søndag kl. 21.00 ud til Kokkedal station da DSB havde oplyst, at der sad en mand i toget og skabte uro. Ved ankomst kunne patruljen konstatere, at der var tale om en 57-årig meget beruset mand, der var så påvirket af alkohol, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Manden blev derfor anholdt, så han kunne blive ædru i forsvarlige omgivelser.

Stjal taske fra butik, Hellerup

En ukendt gerningsmand stjal mellem onsdag kl. 16.00 og torsdag kl. 08.00 en taske fra en butik på Strandvejen i Hellerup.

Ulovligt arbejde, Charlottenlund

Et pizzeria i Charlottenlund er kl. 11.24 sigtet for at have beskæftiget en 41-årig uden fornøden arbejdstilladelse

Værtshusslagsmål, Charlottenlund

Der opstod fredag kl. 00.07 et slagsmål blandt to grupper på Bryggerhesten på Jægersborg Alle i Charlottenlund, da værtshuset var ved at lukke. En patrulje rykkede ud til stedet og talte med de involverede, men kørte igen da ingen af parterne ønskede at anmelde noget.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev