Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2019/12/02-2019/12/10.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Ubuden gæst i to lejligheder

Gentofte: En mand forsøgte klokken 04.45 natten til søndag at bryde ind i en lejlighed på Springbanen. Han stak hånden gennem et åbent vindue og ramte en persienne, hvilket vækkede lejlighedens beboer, som råbte, at manden skulle forsvinde. Han forsvandt dog ikke langt væk, for umiddelbart efter brød han ind i en anden lejlighed i samme ejendom. Her sad lejlighedens 77-årig kvindelige beboer i sin seng og læste, da manden pludselig stod i hendes soveværelse og talte til hende. Hun råbte af ham, hvorefter han forsvandt. Manden beskrives som ca. 20 år gammel, ca. 160 cm. høj, spinkel af bygning, indisk af udseende, kort mørkt hår, brun i huden, iført hvid t-shirt, mørke bukser, mao-sko eller sko uden hårde såler. Han var velsoigneret og talte et sprog, der lød som urdu. Indbrudsforsøget og indbruddet blev anmeldt mandag klokken 12.19.

Indbrudstyv overrasket

Hellerup: En indbrudstyv blev klokken 12.41 mandag eftermiddag overrasket af en beboer i den villa, som han forsøgte at bryde op. Husets beboer, en 73-årgi kvinde, bankede imidlertid på en rude, hvilket fik tyven til at stoppe sit indbrudsforsøg og forsvinde fra stedet. Manden var ikke at finde, da en patrulje kom til stedet, men han beskrives som 27-30 år, dansktalende og iført grøn parkacoat.

PC stjålet fra bil

Charlottenlund: En bærbar pc samt en pung med diverse medlems- og betalingskort samt kontanter er mellem onsdag aften klokken 19.15 og torsdag morgen klokken 07.30 blevet stjålet fra en Audi, som holdt parkeret på Efterårsvej.

Bagrude knust

Hellerup: En Ford, der holdt parkeret på Svanemøllevej, har mellem onsdag aften klokken 22.00 og torsdag morgen klokken 08.00 været udsat for hærværk, idet en ukendt gerningsmand har knust bilens bagrude.

Blev vred over at skulle vise id

Gentofte: En ung mand blev onsdag morgen klokken 08.40 så vred over at skulle vise id i forbindelse med, at han ville købe cigaretter i Fakta på Vangedevej, at han truede medarbejderen i forretningens kiosk og sparkede til nogle varer. Manden beskrives som 19-25 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden, sort mellemlangt hår. Han var iført orange/sort dunjakke, sort halsedisse, blå cowboybukser, sorte sko og havde en sort bæltetaske om maven.

Hjulkapsler stjålet

Charlottenlund: Fire hjulkapsler er mellem tirsdag klokken 20.30 og onsdag klokken 07.00 blevet stjålet fra en Volkswagen, som holdt parkeret på Strandvejen.

Spritbilist standset

Gentofte: En 35-årig mand fra Gilleleje blev onsdag aften klokken 21.17 standset, da han kom kørende ad Ørnegårdsvej. Her viste en alkometertest, at hans promille var højere end tilladt. Manden blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på politigården, hvor en læge kom og tog en blodprøve, der skal påvise den 35-åriges nøjagtige promille.

Ridse i lakken

Hellerup: En Mercedes, der holdt parkeret på Bernstorffsvej, har mellem mandag klokken 23.00 og tirsdag klokken 09.00 været udsat for hærværk, da en ukendt gerningsmand har lavet en ridse i bilens motorhjelm.

Værktøjstyv afsløret

Gentofte: En værktøjstyv blev tirsdag eftermiddag afsløret i sit forehavende på Ledreborg Allé. Her var manden i færd med at stjæle værktøj fra et udhus, men blev opdaget af en 51-årig mand, som løb hen mod tyven. Det fik tyven til at smide værktøjet fra sig, inden han kørte fra stedet i en hvid Ford Transit. En patrulje kom til stedet, men selv efter at have kørt rundt i området i et stykke tid, lykkedes det ikke at finde tyven.

Narkobilist standset

Gentofte: En 21-årig mand med ukendt adresse blev klokken 01.40 natten til onsdag standset, da han kom kørende på Nybrovej. Her viste en narkometertest, at manden var påvirket af cannabis. Han blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal vise hans nøjagtige påvirkelsesgrad.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 3. – 4. december 2019

Ubuden kirkegænger

Charlottenlund: En 41-årig mand med ukendt adresse blev klokken 02.23 anholdt af en patrulje på Krøyersvej. I mandens bil blev der fundet diverse indbrudsværktøj samt nogle nøgler, som viste sig at passe til Skt. Andreas Kirke, hvor en ubuden kirkegænger tidligere havde været på spil. Den 41-årige mand blev taget med på politigården, og det skal nu vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Tyveri fra tog, flere steder

I løbet af søndag formiddag modtog Nordsjællands Politi flere anmeldelser fra borgere, der i nattens/morgenens løb havde fået stjålet deres mobiltelefoner, efter de havde blundet i diverse toge.

• En 21-årig mand fra Hillerød fik stjålet sin Samsung S9 i s-togets linje A.
• En 37-årig mand fra Gørløse fik stjålet sin iPhone X i s-togets linje B fra Nørreport til Farum.
• En 17-årig mand fra Virum fik stjålet sin iPhone XR i s-togets linje A.
• En 48-årig kvinde fra Hellerup fik stjålet sin iPhone 8plus i s-togets linje C.

Vold, Gentofte

Klokken 14.17 anmeldte en 76-årig kvinde fra Hellerup, at en ukendt mandlig løber to timer forinden havde sparket to gange til hendes hund i Bernstorffsparken, da hunden havde hoppet op af mandens ben. Da kvinden havde påtalt mandens spark, havde manden skubbet kvinden på skulderen, så hun var faldet bagover.

Løberen beskrives som: Mand, dansk af udseende, 40-50 år, 180 cm, spinkel af bygning, hvid i huden, med sort kort hår. Talte dansk. Var iført grå strikket tophue, blå løbejakke, sorte løbebukser, hvide kondisko.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev