Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2021/04/23-2021/05/04.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Katalysatorer stjålet
Charlottenlund/Helsingør: En bil, som holdt på Ordrupvej, har natten mellem lørdag og søndag fået stjålet sin katalysator. Tyveriet blev anmeldt mandag eftermiddag klokken 12.11. Også en bil i Helsingør har fået stjålet sin katalysator. Denne bil holdt på Søndre Strandvej, og tyveriet skete mellem søndag klokken 15.00 og mandag klokken 14.00.
Sigtet for narkokørsel
Hellerup: Mandag eftermiddag klokken 15.50 blev en 19-årig mand fra Dyssegård standset, da han kom kørende ad Lyngbyvej. Her viste en narkometertest, at han var påvirket af cannabis, og han blev derfor sigtet for narkokørsel.
Narkokørsel, Hellerup
En 17-årig mandlig bilist fra København blev klokken 21.40 stadset af en patrulje på Svanemøllevej. Her blev han anholdt og sigtet for narkokørsel, idet han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Han blev derudover også sigtet for kørsel uden førerret, da han grundet sin alder endnu ikke havde erhvervet sig denne.
Den 27-årige mand blev efterfølgende kørt til hospitalet for udtagning en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring hans eventulle narkopåvirkning.
Uro og uorden samt brugstyveri af knallert, Gentofte
Klokken 22.18 blev det anmeldt, at en gruppe yngre mænd ikke opførte sig ordenligt foran McDonald’s. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor en gruppe unge mænd blev antruffet og bortvist fra stedet. To af dem, en 16-årig fra Vestsjælland og en 15-årig fra Bagsværd, blev dog også sigtet for brugstyveri af en knallert, da de havde stjålet en knallert, som var blevet sat ude foran McDonald’s af en person, der skulle ind i restauranten og hente mad. Knallerten blev dog hurtigt fundet på den anden side af vejen.
Kørsel i frakendelsestiden, Kgs. Lyngby
Klokken 01.10 blev en 24-årig mandlig bilist standset og kontrolleret på Helsingørmotorvejen ved frakørsel 16 Klampenborg. Her viste det sig, at han var blevet frakendt retten til at køre bil og stadig befandt sig i frakendelsestiden, og han blev derfor sigtet for alligevel at sidde bag rattet på en bil.
Groft hærværk på bil
Hellerup: En Mercedes, som holdt på Tranegårdsvej, har mellem søndag klokken 14.00 og mandag klokken 08.00 været udsat for groft hærværk. Bilens dørlåse, tænding og ratstamme er ødelagt, ligesom betrækket på bilens interiør er ødelagt flere steder og der er skrevet skældsord på en af ruderne. Hærværket blev anmeldt tirsdag formiddag klokken 11.36.
Computer stjålet fra lærerværelse
Hellerup: Tirsdag eftermiddag mellem klokken 12.35 og 12.40 blev der stjålet en bærbar computer fra lærerværelset på Dyssegårdsvej. Et vidne har sendt en mand, der beskrives som østeuropæisk af udseende, 20-35 år, 195-200 cm høj, fedladen med sort, kort hår. Han var iført jeans og mundbind.
Mistænkelig mand ved havelåge
Charlottenlund: En mand vakte tirsdag aften klokken 21.25 mistanke, da han gik ad havelågen ved en bolig på Eivindsvej. Husets beboer stod på sin terrasse og da manden så hende, satte han i løb fra stedet. Det synes beboeren virkede mistænkeligt og kontaktede med det samme politiet og fortalte om manden og at han var iført mørk kasket, sort tøj og hvide sko. En patrulje kørte til stedet og efterfølgende rundt i området, dog uden at finde manden.
Vidste du, at Nordsjællands Politi altid forsøger at finde en ledig patrulje, hvis du ringer om et indbrud, der er i gang nu og her? Vi vil nemlig gerne fange indbrudstyven på fersk gerning. Ring til os på 1-1-4, hvis du ser noget mistænkeligt, eller hvis du opdager et indbrud, som er i gang.
Forsøgte at stjæle motorcykel, endte med at lave hærværk mod den
Hellerup: En eller flere ukendte gerningsmænd har mellem søndag aften og mandag morgen klokken 07.15 forsøgt at stjæle en motorcykel, der stod på Tranegårdsvej. Men da det ikke lykkedes for dem, begik de i stedet hærværk mod motorcyklen ved at rive sidespejlene af og lave flere ridser og buler i motorcyklen. Hærværket blev anmeldt mandag morgen klokken 08.48.
Forrude knust
Hellerup: Mellem søndag aften klokken 23.00 og mandag morgen klokken 07.15 har ukendte gerningsmænd knust forruden i en Toyata Verso, som stod på Tranegårdsvej. Hærværket blev anmeldt mandag formiddag klokken 10.41.
Havde mobil i hånden, men intet kørekort
Frederikssund: Mandag aften klokken 18.57 blev en 35-årig mand fra Charlottenlund standset, da han kom kørende ad Falkenborgvej. Her blev han sigtet for at anvende håndholdt mobiltelefon under kørslen samt kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere var blevet frakendt sin førerret.
Sigtet for narkokørsel
Gentofte: En 28-årig mand fra Greve blev mandag aften klokken 19.27 standset, da han kom kørende ad Motorring 3. Her viste det sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev sigtet for forholdet og bragt til hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal klarlægge hans påvirkelsesgrad.
Sigtet for tyveri af europaller
Nærum: En 33-årig mand fra Charlottenlund stjal klokken 01.53 nogle europaller, som stod bag Irma på Nærumvænge Torv. Manden blev sigtet for tyveriet og for at køre uden kørekort, da det vidste sig, at han fra frakendt førerretten.
Sigtet for butikstyveri
Charlottenlund: Søndag formiddag klokken 10.58 blev en 25-årig østeuropæisk mand sigtet for butikstyveri, da han havde stjålet varer for et mindre beløb i Fakta på Ordrupvej.
Tricktyv stjal sportstaske
Hellerup: Søndag formiddag kort før middagstid blev en 26-årig mand fra København udsat for et tricktyveri. Den 26-årige stod ved sin bil på Strandparksvej, da to mænd henvendte sig til ham og spurgte om vej til stationen. Den 26-årige gik ud mod vejen for at pege de to mænd i retning mod stationen, og da han kom tilbage til sin bil, var den taske, som han havde stillet fra sig væk. I tasken var der tøj, sko, et bælte, et ur samt et herrearmbånd. De to tricktyve beskrives som østeuropæiske af udseende, 175-180 cm høje, 30-40 år, almindelige af bygning. Den ene var iført sort kasket, hvid træningsjakke, sorte busker og sorte sko. Den anden var iført sort trøje og sorte bukser.
Hul i bilrude
Gentofte: Mellem lørdag aften og søndag formiddag har en Volvo, som holdt på Kildeskovsvej, været udsat for hærværk. Der er slået hul i en bilrude, ligesom der er flere ridser og buler i bilens kofanger. Hærværket blev anmeldt klokken 14.16.
Stjal hudplejeprodukter
Hillerød: To 14-årige unge kvinder fra henholdsvis Charlottenlund og Tisvildeleje blev søndag eftermiddag taget for butikstyveri i Bilka, hvor de havde stjålet diverse hudplejeprodukter. På grund af de unge kvinders alder, kan de ikke sigtes for tyveriet, men deres værger samt de sociale myndigheder underrettes om sagen.
Drenge kastede sten gennem rude på skole, Snekkersten
Klokken 16.54 indløb der anmeldelse om, at tre unge drenge var blevet set kaste sten gennem en rude på Borupgårdskolen. En patrulje kørte til stedet, hvor de fik kontakt til de tre drenge, som alle var fra Helsingør. Patruljen fik en alvorlig snak med dem, og da de alle tre var under den kriminelle lavalder, blev der taget kontakt til deres forældre, ligesom de sociale myndigheder også blev kontaktet.
Hoppede over hegnet ind til Bakken, Klampenborg
Der indløb klokken 17.33 anmeldelse om, at to personer kort forinden var hoppet over hegnet ind til Dyrehavsbakken, da de ikke havde kunnet fremvise en negativ Covid-19-test ved indgangen. En patrulje kørte til stedet for at lede efter de to personer, men det var ikke muligt at udfinde dem.
De to personer beskrives som ikke etniske danske af udseende.