Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2024/03/27-2024/04/09.

Forlygter stjålet, Hellerup

Mellem onsdag aften og torsdag morgen klokken 07.50 er der stjålet et sæt forlygter fra en bil, som stod på Hans Jensens Vej. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en rude.

Færdselsuheld, Gentofte

En 50-årig kvindelig bilist fra Hørsholm kørte kl. 08.29 i nordgående retning ad Helsingørmotorvejen, da hun i forbindelse med køkørsel påkørte en lastbil på højre bagerst del af elementet med materielskade til følge. Beredskabspatrulje til stedet og Redning til at bistå med oprydning, idet der var mange vragdele. Ingen melding om personskade.

Kørte uden førerret, Charlottenlund

Tirsdag eftermiddag klokken 17.25 blev en 37-årig mand fra Charlottenlund standset, da han kom kørende ad Kongeledet. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han ikke havde nogen førerret, og da det var tredje gang, manden blev sigtet for kørsel uden førerret, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Ramte cyklist, Hellerup

En 80-årig kvindelig bilist kørte kl. 16.43 i nordgående retning ad Bernstorffsvej, hvor hun drejede til højre, da hun ramte en 29-årig mandlig cyklist fra København med den bagerste højre del af bilen. Cyklisten cyklede i sydgående retning ad Bernstorffsvej på cykelstien. Beredskabspatrulje og Ambulance til stedet. Cyklisten blev bragt til nærmeste hospital med personskade. Bilisten blev efterfølgende sigtet for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed og for ikke at overholde sin vigepligt.

Kørte uden førerret, Gentofte

En 57-årig mand fra Gentofte blev i går klokken 18.08 stoppet af politiet på Ordrupvej. Det viste sig, at hans førerret var administrativt inddraget, lige som han ikke havde fastmonterede og synlige nummerplader på køretøjet.

Stjålet rat, Charlottenlund

Anmeldelse kl. 07.24 om, at der var stjålet et rat fra en Porsche på Teglgårdsvej sket mellem tirsdag den 2. april kl. 17.30 og onsdag den 3. april kl. 06.45.

Stjålne forlygter, Hellerup

Anmeldelse kl. 08.42 om, at der var stjålet forlygter, fælge og børnesæder fra en AUDI på Rågevej sket onsdag den 3. april kl. 08.40.

Stjålne forlygter, Hellerup

Anmeldelse kl. 09.27 om, at der var stjålet forlygter fra en Porsche på Bengtasvej sket mellem tirsdag den 2. april kl. 22.00 og onsdag den 3. april kl. 08.00.

Stjålne forlygter, Klampenborg

Anmeldelse kl. 07.41 om, at der var stjålet forlygter og navigationsanlæg fra en BMW på Drachmannsvej sket mellem tirsdag den 2. april kl. 16.45 og onsdag den 3. april kl. 07.30.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev