Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2024/04/22-2024/04/30.

Brandalarmen gik, Hellerup

Anmeldelse kl. 04.56 om bygningsbrand hos en guldsmed på Hellerupvej. . Beredskabspatrulje og Brand til stedet, hvor det viste sig det var smykkeovne, som havde genereret varme, og at der ikke var tale om brand.

Ledte politiet på sporet af Rema-røver, Nærum

Torsdag eftermiddag klokken 16.09 truede en 29-årig mand fra Klampenborg sig til et kontantbeløb i Rema1000 på Nærum Hovedgade. Manden kom ind i forretningen og truede ekspedienten med en økse, hvorefter han fik udleveret penge og forsvandt fra stedet. En butiksansat fulgte på behørig afstand efter manden mens havde telefonisk kontakt til vores vagtcentral og kunne således hjælpe os med at finde manden, som havde søgt tilflugt på en nærliggende bodega. Manden blev anholdt og sigtet for røveri. Der skal lyde en stor tak og anerkendelse til butiksmedarbejderen, som var snarrådig nok til at følge efter gerningsmanden og samtidig sørgede for at holde behørig afstand for sin egen sikkerheds skyld.

Sigtet for narkokørsel, Charlottenlund

En 18-årig mand fra Hellerup blev klokken 14.40 mandag eftermiddag standet, da han kom jørende ad Jægersborg Allé. Her viste det sig, at han var påvirket af cannabid, hvorefter han blev sigtet for narkokørsel. Den 18-årige blev herefter taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres nærmere for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad.

Sigtet for spirituskørsel, Gentofte

En 59-årig mand fra Humlebæk blev torsdag klokken 10.24 standset, da han kom kørende ad Nybrovej. Her viste det sig, at hans promille var over den tilladte, og den 59-årige blev derfor sigtet for spirituskørsel. Han blev herefter taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres nærmere for at fastlægge mandens nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen.

Tyveri fra lastbil/varebil, Gentofte

Natten mellem mandag og tirsdag var der indbrud i en varevogn, som holdt på Jægersborg Alle. Der var knust en rude i passagersiden, og der var stjålet en motorsav med batteri, en hækklipper med batteri, radio.

Unge mænd bortvist, Gentofte

En gruppe unge mænd i alderen 16-20 år blev klokken 21.27 bedt om at forlade grunden ved Vangede Børnehus på Stolpegårdsvej, hvor de holdt en mindre fest.

Værktøj stjålet fra byggeplads, Charlottenlund

Mellem lørdag og mandag klokken 06.00 er flere containere, som stod ved en byggeplads på Vilvordevej blevet brudt op og herfra er der stjålet værktøj. Tyveriet blev anmeldt klokken 07.00

Færdselsuheld, Allerød

En mandelig 77-årig bilist fra Birkerød kørte kl. 13.48 på Kongevejen, hvor han skulle dreje til venstre ind på en parkeringsplads. Bilisten holdte tilbage for en anden bil i en venstresvingsbane, hvorefter han satte i gang, og overså en mandlig 50-årig cyklist fra Hellerup. Cyklisten kunne ikke nå at bremse, hvorfor der skete en påkørsel. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade. Bilisten blev efterfølgende sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Spirituskørsel, Gentofte

En 20-årig mandlig bilist fra Søborg blev kl. 09.34 sigtet for at køre bil på Nybrovej, selvom han var påvirket af spiritus og euforiserende stoffer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev