Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2024/07/08-2024/07/16.

Kørte over for rødt, Charlottenlund

En 28-årig kvindelig bilist fra Rødovre kørte kl. 10.38 ad Bernstorffsvej i nordlig retning, hvor kvinden ville køre lige over i lyskrydset Bernstorffsvej/L E Bruuns Vej/Maltegårdsvej. Kvinden kørte igennem lyskrydset mens der var rødt, hvilket betød, at kvinden påkørte en 36-årig mandlig bilist fra Randers, som befandt sig midt i krydset, idet han kørte overfor grønt lys. Under påkørslen af den 36-årige mandelige bilist fortsatte kvindens bil over i en bil tilhørende en 89-årig mandelig bilist fra Charlottenlund, som holdt på L E Bruuns Vej, idet han skulle svinge itl venstre. Beredskabspatrulje, Brand og Ambulance til stedet. Brandvæsnet fik skubbet bilerne ind til siden. Den 28-årige kvindelig bilist blev sigtet efter Færdselsloven. Ingen melding om personskade.

Musik til ulempe, Nordsjælland

Søndag aften og natten til mandag har der været flere anmeldelser af musik til ulempe. Blandt andet på Ejlersvej i Humlebæk, Bostabose V Stræde i Klampenborg og Bukkeballevej i Rungsted Kyst. I alle tilfælde kørte en patrulje til stedet og sørgede for at få reguleret støjniveauet, så de omkringboende kunne få nattero.

Sigtet for biltyveri, Gentofte

Tre unge mænd i alderen 16-17 år fra henholdsvis Gentofte og Greve blev mandag aften klokken 21.45 sigtet for brugstyveri af en bil, som stod på Nybrovej. De tre havde set deres snit til at stjæle bilen, mens føreren kortvarigt havde forladt den. De unge mænds værger og de sociale myndigheder underrettes om sagen.

Sigtet for narkokørsel, Græsted

Søndag morgen klokken 08.17 blev en 50-årig mand fra Hellerup standset, da han kom kørende ad Gillelejevej. Manden blev bedt om at tage en narkometertest, og den viste, at han var påvirket af narkotika. Den 50-årige mand blev herefter sigtet for narkokørsel og taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge den 50-åriges nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen. Manden blev tillige fundet i besiddelse af amfetamin, hvilket han også blev sigtet for.

Butikstyveri, Allerød

To kvinder fra Birkerød på henholdsvis 31 år og 46 år blev kl. 18.06 sigtet for butikstyveri i Netto på Kongevejen, hvor de havde stjålet diverse fødevarer.

Blev pålagt at skrue ned for musikken, Gentofte

Onsdag aften klokken 22.20 blev der spillet så høj musik fra Skaterbanen på Ørnegårdsvej, at politiet blev kontaktet. En patrulje ankom og gav de tilstedeværende et påbud om at skrue ned for musikken.

Fest blev lukket, Hillerød

Onsdag aften og natten til torsdag kom flere anmeldelser om, at en fest på Løngangsgade holdt beboerne i nabolæget vågne. En patrulje kørte til stedet og lukkede festen.

Blev bedt om at skrue ned, Nærum

Lidt efter midnat torsdag kørte en patrulje til en adresse på Egebækvej, hvor der ved en fest blev spillet så høj musik, at det var generende for de omkringboende. Festens værtinde blev derfor bedt om at skrue ned for musikken, hvilket blev efterkommet.

Lukkede fest på badebro, Hellerup

En gruppe unge holdt natten til torsdag fest på en badebro i området omkring Carolinevej og hørte i den forbindelse så høj musik, at politiet klokken 03.38 blev kontaktet. En patrulje kørte til stedet og lukkede festen.

Grillglad butikstyv, Charlottenlund

En 32-årig udenlandsk mand blev kl. 16.05 sigtet for at have stjålet en grill fra Imerco på Jægersborg Allé.

Kørte bil i frakendelsestid, Skævinge

En 42-årig mandelig bilist fra Helsingør blev kl. 17.10 sigtet for at køre bil på Amtsvejen, selvom han var frakendt kørekortet.

Sigtet for narkokørsel, Nivå

Tirsdag aften kort før midnat blev en 17-årig ung mand fra Nivå sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret. Den unge mand blev truffet på Niverødgårdsvej. Han blev taget med til hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

Blev bedt om at skrue ned, Gentofte

Klokken 01.37 natten til onsdag kom en anmeldelse om, at der i flere timer var blevet spillet meget høj musik på en adresse på Skovvej. En patrulje kørte til stedet og bad festens værtinde om at skrue ned, så de omkringboende kunne få nattero.

Indbrud i cykelforretning, Gentofte

Klokken 03.09 natten til onsdag kom en anmeldelse om indbrud i Trek Bicycles på Strandvejen. Tyven har formentlig skaffet sig adgang via naboforretningen. Det er ikke oplyst, hvorvidt der er stjålet noget fra forretningen.

Påkørte parkeret bil, Gentofte

En 82-årig kvindelig bilist fra Charlottenlund kørte kl. 12.45 ad Jægersborg Allé, hvor hun påkørte en personbil, der var parkeret i en parkeringsbås i vejens højre side, hvorefter den kvindelige bilists bil rullede rundt. Beredskabspatrulje, Brand og Ambulance til stedet. Jægersborg Allé kortvarigt spærret. Materiel skade på bilen. Kvinden blev behandlet på stedet, og derefter bragt til tjek på nærmeste hospital.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev