Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2024/08/05-2024/08/13.
Blev bedt om at skrue ned, Nordsjælland
Musikken fra en fest på Granbakken i Hillerød var klokken 23.25 så høj, at de omkringboende følte sig generet af det. En patrulje kørte til stedet og fik reguleret lydniveauet. Omtrent på samme tid var en patrulje kørt til en adresse på Bomporten i Gentofte, hvor der også blev spillet høj musik. Her blev beboerne også bedt om at skrue ned, så musikken ikke længere generede nabolaget. Godt en halv time senere, klokken 23.55, kom en anmeldelse om høj musik fra Hjortevænget i Hillerød og klokken 00.15 blev der anmeldt høj musik på Vintervej i Charlottenlund. Et par patruljer blev sendt til de to adresser og sørgede for, at der blev skruet ned for musikken.
Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent
Det er forståeligt, at du/I fester derhjemme. Det skal der også være plads til. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent.
Er du selv udsat for musik til ulempe?
Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.
Virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på 114. Vi er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.
Eltavle kortsluttede, Hellerup
Søndag aften klokken 20.14 kom en anmeldelse om, at der var brand i en kælder i en ejendom på ved Eltham. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor det blev konstateret, at der var tale om en eltavle, der var kortsluttet på grund af oversvømmelse fra søndagens kraftige regnvejr.
Kastede med fyrværkeri, Gentofte
Klokken 23.22 kom en anmeldelse om at tre unge mænd havde kastet med fyrværkeri ved Charlotteklubben på Vangede Bygade. En patrulje kørte til stedet, men de unge mænd var ikke at finde i området.
Narkobilist, Charlottenlund
Torsdag aften klokken 21 blev en 33-årig mand fra Hvidovre standset, da han kom kørende ad Hovmarksvej. Her blev sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret og besiddelse af en moderat mængde amfetamin og GHB. Manden blev taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.
Skabte uro og uorden, Charlottenlund
En 58-årig mand fra Charlottenlund skabte torsdag aften ved 20-tiden en del uro og uorden på Ordrupvej. En patrulje kørte til stedet og sendte manden hjem.
Tyveri fra personbil, Gentofte
En 34-årig mand fra Folevænget fik en kedelig overraskelse, da han søndag morgen konstaterede, at begge forlygter på hans bil var blevet stjålet i løbet af natten.
Tyveri fra personbil, Gentofte
Natten mellem lørdag og søndag fik en 50-årig mand stjålet rattet fra sin bil, som holdt på Drachmannsvej.
Uenighed om betaling, Dyssegård
Klokken 04.10 kom en anmeldelse om, at en kvinde ikke havde betalt for den taxatur, hun havde været på. En patrulje kørte til Vangedevej, hvor taxaen befandt sig og kunne konstatere, at der i mellemtiden var blevet betalt.
Ukrudtsbrænder brand, Hillerød
Det kostede en 70-årig mand en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven, da han omkring klokken 16.55 tirsdag eftermiddag besluttede at bruge en ukrudtsbrænder til at futte ukrudt af ved en hæk. Ilden fik fat i hækken, som brændte, og brandvæsnet måtte tilkaldes.
Bortvist fra tog, Hillerød
Tirsdag aften klokken 19.25 kom en anmeldelse om, at en gruppe drenge opførte sig opfarende og aggressive over for personalet i et tog på Hillerød Station. En patrulje kørte til stedet og traf en 18-årig ung mand fra Frederikssund. Han blev bortvist fra toget og hans forælde blev orienteret om episoden.
Kørte på ulovlige knallerter, Stenløse
To unge mænd på 15 år, begge fra Stenløse, blev tirsdag aften sigtet for at køre rundt på ulovlige knallerter. De to blev standset på Vestergade, og her blev det konstateret, at deres knallerter var konstruktionsmæssigt ændrede, så de kunne køre hurtigere end det, de var godkendt til. De unge mænds forældre blev tillige orienteret om sagen.
Sigtet for narkokørsel, Humlebæk
En 18-årig mand fra Farum blev klokken 22.53 standset, da han kom kørende ad Nederste Torpenvej. Da det viste sig, at manden var påvirket af euforiserende stoffer, blev han sigtet for narkokørsel og taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.
Festen var slut, Hellerup
Tirsdag aften kørte en patrulje til Onsgårdsvej efter der kort før klokken 23 var kommet en anmeldelse om, at der blev spillet høj musik til ulempe for de omkringboende. Da patruljen kom til området, var festen dog allerede slut og der var ingen musik at høre.
Fest blev lukket, Allerød
En fest på Frederiksborgvej, hvor en større gruppe unge mennesker skabte uro og uorden blev klokken 01.23 lukket af en patrulje, som var kørt til stedet efter en anmeldelse.
Brand i hæk, Gentofte
Klokken 17.17 kom en anmeldelse om, at der var ild i en hæk på Øxnevej. Det viste sig, at branden var opstået i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder og en 63-årig mand fra Gentofte blev sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven.