Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2025/02/21-2025/03/04.
Kørte påvirket, Gentofte
En 32-årig mand fra Helsingør blev onsdag aften klokken 20.49 standset af politiet på Lyngbyvej i sydgående retning. Han blev sigtet for at have kørt bil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer.
Indbrud på kontor, Hellerup
Mandag aften klokken 19.23 modtog politiet en anmeldelse fra en medarbejder hos DNV, der havde opdaget en smadret rude og set en mand på stedet. En patrulje blev sendt afsted, men gerningsmanden var forsvundet ved ankomst.
Udbrændt bil, Vedbæk
Politiet modtog mandag aften klokken 22.14 en anmeldelse om en udbrændt bil på en parkeringsplads på Flintemarken i Vedbæk. Ejeren, en 34-årig mand fra Hørsholm, blev kontaktet og oplyste, at bilen var lånt ud til hans kæreste.
Kørte påvirket af stoffer, Helsingør
Klokken 01.19 standsede politiet 33-årig mand fra Ringsted, der kørte ad Kongevejen ved rundkørslen ved Klostermosevej, på trods af at han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden havde desuden fået frakendt førerretten. Manden blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at føre en bil under påvirket tilstand.
Vanvidskørsel, Hellerup
Klokken 01.43 måtte en patrulje indlede en eftersættelse på Rygårds Alle af en personbil, som gennem flere byzoner og vejarbejde kørte med en hastighed på ikke under 150 km/t og på motorvejen ikke under 200 km/t. De to mænd, begge på 27 år, stak af vestpå. Klokken 02.20 kunne kolleger fra Vestegn Politi meddele, at de havde to mænd i håndjern. Ved hjælp af en tjenestehund fandt de bilen i et industriområde i Ballerup, og få hundrede meter derfra fandt de mændene. Bilen, som mændene kørte, var leaset, og den blev konfiskeret. Den ene mand er fra Frederiksberg, og den anden har ingen fastbopæl.
Butikstyveri, Lyngby
Søndag eftermiddag klokken 16.20 modtog politiet en anmeldelse om butikstyveri i Føtex i Lyngby Storcenter, hvor en 48-årig mand fra Lyngby havde passeret kasselinjen uden at betale.
Butikstyveri i Ikea, Gentofte
Klokken 17.28 fik politiet en anmeldelse om butikstyveri i Ikea i Gentofte To personer havde taget stregkoderne fra nogle billige varer og sat dem på nogle dyre varer og forsøgte at komme ud via scan-selv. De havde taget varer for mere end 4000 kroner, men havde kun betalt 300 kroner.
Cyklist ramt af bil, Gentofte
Torsdag morgen klokken 08.37 blev en 40-årig kvinde fra København ramt af en højresvingende bil ved Søbredden. Bilistsen blev ført af en 46-årig mand fra Gentofte, som blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Den 40-årige kvinde blev efter påkørslen kørt til tjek på hospitalet.
Færdselsuheld, Gentofte
Helsingørmotorvejen i nordgående retning var klokken 14.04 spærret i en periode på grund af et harmonikasammenstød mellem fire bilister. En 39-årig kvinde fra Hillerød bremsede, hvorefter hun blev påkørt bagfra af en 29-årig kvinde fra København. Sammenstødet involverede derefter en 30-årig mand fra Karlslunde og en 77-årig mand fra Søllerød. Beredskabspatrulje og ambulance til stedet. Ingen melding om alvorlig personskade.
Færdselsuheld, Lyngby
Onsdag morgen klokken 08.07 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Hjortekærsvej og Klampenborgvej, da en 39-årig mand fra Lyngby ikke overholdt sin vigepligt og påkørte en 53-årig kvindelig cyklist fra Charlottenlund. Manden ramte cyklistens baghjul, men ingen personer kom til skade.
Hest på kørebanen, Klampenborg
En 26-årig mand kørte tirsdag klokken 11.08 på Taarbæk Strandvej, da han opdagede en hest løbe ude på vejen til fare for trafikken. Hesten blev fanget, og ejeren blev kontaktet.
Indbrud i varebil, Hellerup
Politiet modtog tirsdag klokken 10.22 en anmeldelse om, at ruden i en varebil parkeret på Lille Strandvej i Hellerup var blevet knust, og at værktøj var blevet stjålet fra bilen.
Målrettet indsats, Klampenborg
Mellem klokken 10.00 og 11.30 gennemførte politiet en trafikkontrol, hvor cirka 100 bilister blev kontrolleret. Kontrollen førte til, at tre personer blev sigtet for at køre uden førerret, og en bilist blev sigtet for spirituskørsel.
Stjal bøffer, Gentofte
En 38-årig mand med ukendt adresse blev tirsdag klokken 13.02 sigtet for butikstyveri, efter at han havde gemt to bøffer i sin taske og forsøgt at forlade butikken uden at betale. Den 38-årige erkendte tyveriet, da han blev stoppet af personalet.