Politirapporten uge 20

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Maj 11, 2018-Maj 22, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Rat stjålet fra bil
Charlottenlund: En bil, som holdt parkeret på Christiansvej har mellem søndag klokken 18 til mandag klokken 09.45 fået stjålet rat, speedometer og integreret styresystem. Tyven har fået adgang til bilen ved at knuse bagruden.

Pung stjålet i bus
Gentofte: En 63-årig kvinde fik i tidsrummet torsdag klokken 13.10 – 14.35 stjålet sin pung på busturen mellem Gentofte og Kgs. Nytorv i København. Kvinden havde haft sin pung fremme i bussen, da hun skulle vise sit rejsekort og havde herefter lagt den ned i sin taske, men da hun skulle bruge til rejsekort til at checke ud, da hun skulle af bussen på Kgs. Nytorv, opdagede hun, at hendes pung var væk.

Fodgænger kørt ned
Kgs. Lyngby: En 25-årig mand fra København påkørte onsdag formiddag en 84-årig mand i krydset Klampenborgvej/Ermelundsvej. Den 25-årige har til politiet forklaret, at han kom kørende ad Ermelundsvej i sydgåe nde retn ing og ville dreje til venstre ad Klampenborgvej. Her overså han en 84-årig lokal mand, som var i færd med at krydse vejen til fods. Den 84-årige blev kørt til behandling for skader på sine ben og sit hoved.

Indbrud i bil
Klampenborg: Fra en bil, som holdt parkeret på Dyrehavevej, er der onsdag mellem klokken 20 og 21.30 stjålet en sort taske med diverse kreditkort, pas, computer samt en rød taske indeholdende en computer, bøger, cykelhjelm, jakke, oplader til mobiltelefon samt diverse betalingskort. Tyven har fået adgang til bilen ved at knuse en rude.

Tyv løb med oksemørbrad
Charlottenlund: En 54-årig mand fra Hellerup forsøgte tirsdag aften klokken 17.59 at stjæle to oksemørbrad i et supermarked på Jægersborg Allé. Manden blev dog opdaget og hentet af politiet.

Fik stjålet pung
Klampenborg: En 15-årig pige fik stjålet sin pung under en tur på Dyrehavsbakken. Tyveriet sket e torsda g aften mellem klokken 19 og 20 og pigen så senere en mand stå med en pung, som lignede hendes. Manden beskrives som 19-22 år, mellemøstlig af udseende, 180-185 cm høj og almindelig af bygning med kort, sort hår. Han havde skæg på hagen, overskæg og lidt skæg på begge kinder, og var iført mørkeblå shorts og en sort sweater/hoodie.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier