Politirapporten uge 23

Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Jun 01, 2018-Jun 12, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Blev frarøvet armbånd
Charlottenlund: En 18-årig mand blev søndag eftermiddag klokken 15.40 frarøvet et armbånd af typen Shamballa. Røveriet skete på Frølichsvej ud for Skovshoved Kirke, hvor to personer passede den 18-årige op. Den ene, B, holdt den 18-åriges arm i et låsegreb, mens den anden mand, A, tog armbåndet af den 18-årige. Gerningsmændene beskrives som

A: Mand, mellemøstligt udseende, ca. 180 cm høj, kraftig af bygning med kort, sort hår. Han var iført en hættetrøje og talte dansk.
B: Mand, kort, sort hår, mellemøstlig af udseende, havde handsker på.

Indbrud i bil
Klampenborg: Fra en bil, som holdt parkeret på Strandvejen er der torsdag mellem klokken 15 og 20.30 stjålet et dankort og en taske med skolebøger. Tyven har fået adgang til tingene ved at knuse en rude i bilens ene fordør.

Indbrud i bil
Klampenborg: Fra en bil, som holdt parkeret på Trepilevej, er der onsdag aften mellem klokken 18.20 og 19.15 stjålet en mobiltelefon, diverse kreditkort, en håndtaske, solbriller, briller, en pung med kontanter og tilgodebeviser. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse den bageste rude i passagersiden.

Tyveri fra personbil, Klampenborg
Mellem klokken 20.15 og 20.35 blev ruden i en personbil på Trepilevej knust, og fra bilen blev et Iridium GO Satellite wifi hotspot til en båd stjålet. En nyere metalblå bil blev set køre fra stedet med høj fart.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier