Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Jun 14, 2018-Jun 26, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Smykker, kontanter og sølvtøj stjålet
Gentofte: Fra en lejlighed på Lyngbyvej er der i dagene mellem torsdag klokken 12 og søndag klokken 15.40 stjålet smykker, kontanter, to herre guldure, årsskeer og lysestager fra Georg Jensen samt tre Mont Blanc kuglepenne. Tyven er kommet ind ved at bryde en terrassedør op.

En tabt bilnøgle og en lykkelig genforening
Klampenborg: En tabt bilnøgle førte torsdag aften til, at et 80-årigt ægtepar fra Hvidovre blev adskilt og måtte have hjælp fra politiet til genforeningen. Ægteparret havde været i Ulvedalene for at se en forestilling, men manden havde undervejs tabt sine bilnøgler og var gået tilbage for at lede efter dem. Han var imidlertid væk så længe, at hans kone blev så urolig for ham, at hun kontaktede politiet. Efter et forsøg på at finde ægteparrets bilnøgler, kørte patruljen den 80-årige kvinde tilbage til det sted, hvor hun og hendes mand havde parkeret bi len. Ved ankomsten til bilen, stod manden og ventede på sin kone, og de to blev – som patruljen har formuleret det i beskrivelsen af hændelsen – “lykkeligt genforenet”.

Indbrud i lejlighed
Charlottenlund: Fra en lejlighed på Brannersvej er der ved et indbrud stjålet et sølvcigaret-etui, et armbåndsur, et par solbriller samt et større beløb i kontanter. Indbruddet er sket tirsdag mellem klokken 9.30 og 18.15 og tuven er kommet ind ved at bryde hoveddøren op. I forbindelse med indbruddet er der set en mand, 45-50 år, pæn og nydelig, høj og slank af bygning. Han var iført mørkt tøj og medbragte stor taske/rygsæk. Han kørte formentlig i en mørkeblå kassevogn.

Flere tilfælde af larm og ballade
Nordsjælland: Politiet har flere gange måtte rykke ud til uro og ballade i det forgangne døgn. Lidt efter midnat onsdag aften kørte en patrulje til Frederiksdal Fribad i Virum for at få en gruppe unge mennesker til at slukke deres musik og stoppe deres fest. Klokken 00.55 blev en gruppe på seks-otte mennesker sendt hjem, efter de havde lavet ballade og kastet med nogle dåser ved et supermarked i Vestergade. Og klokken 02.15 blev en gruppe på 12 unge sendt hjem efter de havde holdt fest på naturlegepladsen på Schimmelmannsvej i Klampenborg.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev