Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Aug 20, 2018-Aug 28, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Røveri, Klampenborg

Klokken 19.22 blev en mand passet op af to personer, som truede ham med pistol til at udlevere nøglerne til den personbil af mærket Audi, han netop havde parkeret, hvorefter de to stak af i bilen.

De to personer beskrives som:

A:Mand, Afrikansk af udseende, 20-25 år, 190-195 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Høj, Talte: Dansk, Iført: Sort anorak/hættetrøje med hætten snøret til ved ansigtet. Dog ikke foran ansigtet., Medbragte: Pistol, Bevæbning: Sort pistol med sølv munding.

B: Mand, Yderligere kendetegn: Lavere end A., Bevæbning: Pistol

Taske stjålet fra bil
Charlottenlund: En taske med en bærbar computer, sundhedskort, diverse betalingskort samt kontanter er torsdag mellem klokken 19.25 og 21.40 blevet stjålet fra en bil, der holdt parkeret på Strandvejen. Tyven har skaffet sig adgang til tingene ved at knuse den bageste højre sidedør.

Stjal taske med diamantøreringe
Charlottenlund: Fra en bil, som holdt parkeret ved Skovshoved Skole, er er torsdag mellem klokken 14.20 og 14.35 stjålet en taske indeholdende en pung med diverse betalingskort, en mobiltelefon samt et par diamantøreringe. Tasken stod på gulvet
ved passagersædet og tyven knuste en rude i bilen for at få adgang til den.

Taske stjålet fra bil
Charlottenlund: Fra en bil, som holdt parkeret på Strandvejen, er der onsdag mellem klokken 16 og 21 stjåelt en brun lædertaske med en bærbar computer, en tablet, to par briller og et jagthøreværn. Tyven har skaffet sig adgang til tingene ved at knuse bilens højre bageste siderude.

Forsøgte at smadre cykellåse
Hellerup: To unge mænd forsøgte onsdag aften ved 21-tiden at smadre låsene på en række cykler ved Hellerup Station. De to beskrives som A: Mand, ikke etnisk dansker af udseende, 16-17 år, 160-170 cm høj og spinkel af bygning, brun i huden med sort, kort hår. Han var iført mørk hættetrøje, muligvis cowboybukser B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 20-21 år, 190 cm høj og almindelig af bygning, brun i huden med sort, kort hår. Han var iført en mørk hættetrøje og medbragte en hammer

Unge skulle have ladet bilen stå
Klampenborg: To 18-årige unge mænd skulle have ladet bilen stå, da de klokken 00.55 natten til tirsdag kørte hjem fra en fest på Bellevue Strand. På vejen hjem påkørte de en lysmast på Vilvordevej og måtte efterfølgende aflevere blodprøver, som skal fastlægge deres nøjagtige promiller

Radiotelefon stjålet fra båd
Charlottenlund: En håndholdt VHF radiotelefon samt nogle nøgler, der sad i en starter er blevet stjålet fra en båd i Skodshoved Havn. Tyveriet er sket i dagene fra fredag klokken 17 til i går, mandag, klokken 15, og tyven har skaffet sig adgang til båden ved at sparke lugen op.

Computere stjålet
Klampenborg: To bærbare computere og et hovedpudebetræk, muligvis til at bære computerne i, er mellem søndag klokken 22 og mandag klokken 06.45 blevet stjålet fra en villa på Krøyersvej. Tyven er kommet ind gennem et kældervindue.

Stjal kontanter ved indbrud
Hellerup: Ved et indbrud i en villa på Nerievej er der søndag mellem klokken 16 og 17 stjålet kontanter fra en taske, som hængte på en knage i entreen. Tyven er muligvis kommet ind af en ulåst dør og tømte herefter pungen for kontanter, men efterlod den tomme pung samt taskens øvrige indhold.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev