Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Aug 28, 2018-Sep 06, 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Lommetyv på spil i bus
Hellerup: En bustur med linje 21 fra Lyngby Station mod Tuborg Havn endte med et lommetyveri for en 29-årig mand fra Lyngby. Under turen fik han stjålet sin kortholder med diverse betalingskort, rejsekort samt sundhedskort. Manden havde kortholderen i sin forreste bukselomme, men opdagede ikke, at en langfingret medpassager var på spil.
Tyveri fra bil
Hellerup: Fra en bil, som holdt parkeret på Bregnegårdsvej er der tirsdag mellem klokken 15 og 15.20 stjålet en sort skuldertaske med en pung, indeholdende diverse betalingskort, kørekort, sundhedskort og kontanter. Desuden er der stjålet solbriller og et sæt nøgler.
Beruset mand truede med donkraft
Gentofte: En 44-årig mand fra Ballerup blev tirsdag eftermiddag anholdt og taget med på politigården efter han havde truet flere personer med en donkraft. Episoden skete klokken 14.22 på Vangedevej ved Vangede Station, hvor m anden op førte sig opfarede og udover at true med donkraften, som han havde fra bagagerummet på sin bil, også kastede med en stol. Efter han havde opholdt sig et par timer i detentionen, blev mandens kone kontaktet og bedt om at hente ham.
Racercykel og vin stjålet
Hellerup: Fra et kælderrum på Lille Strandvej er der mellem søndag klokken 14 og tirsdag klokken 8 stjålet en racercykel og cirka 15 flasker vin. Tyven har brudt beslagene på døren til kælderrummet op for at få adgang til tingene.
Indbrud i tøjforretning
Hellerup: Klokken 03.34 natten til tirsdag gik indbrudsalarmen i en tøjforretning på Strandvejen i Hellerup. En hundepatrulje kom til stedet, men fandt ikke gerningsmændene. De var til gengæld blevet set af et avisbud, som forklarede, at han så to personer slæbe noget væk fra stedet og køre derfra i nordlig retning i et udenlandsk køretøj.
Indbrud på bibliotek
Gentofte: Et bi llede si ger mere end 1000 ord og måske var det derfor, at en tyv valgte at stjæle to malerier og ingen bøger ved et indbrud på Vangede Bibliotek søndag mellem klokken 15.30 og 19.30. Tyven har muligvis skaffet sig adgang til biblioteket ved brug af sit sundhedskort.
Nattesøvnen gik fløjten
Gentofte: En 89-årig kvinde ringede klokken 02.20 natten til fredag til politiet for at anmelde, at en tidligere nabo gik på fortovet foran kvindens hus på Anemonevej og fløjtede, så hun ikke kunne sove. Kvinden ønskede derfor, at vi sendte en patrulje til stedet. Men selvom vi arbejder for at sikre ro og orden, måtte vi melde hus forbi til denne udrykning. Om manden endte med at passere gaden eller, om kvindens nattesøvn helt gik fløjten, melder historien ikke noget om.
Tyveri fra biler
Hellerup: Rattet, midterkonsollen og et par solbriller er blevet stjålet fra en BMW, som holdt parkeret på Sofievej. Tyveriet er sket mellem on sdag klo kken 18 og torsdag klokken 06.50, og tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse den bagerste højre siderude. Også en BMW, der holdt på Margrethevej har været udsat for tyveri. Det er sket i tidsrummet mellem onsdag klokken 21 og torsdag klokken 07.40 og her har tyven knust bageste, venstre siderude og herefter stjålet navigationsanlæg og midterkonsol.
Sølvbestik stjålet
Gentofte : Ved et indbrud i en villa på Stolpehøj er der onsdag mellem klokken 10 og 21.04 stjålet sølvbestik, en porcelænsinsbjørn, dvd’ere samt en computer. Tyven er formentlig kommet ind ved at bryde et kældervindue op.
Tog penge fra kasseapparat
Hellerup: Det lykkedes onsdag aften ved 18.30-tiden en mand at stjæle kontanter fra kassen i et supermarked på Ryvangs Allé. Manden bad ekspedienten om at hente en flaske champagne, og mens ekspedienten hentede champagnen, benyttede manden lejligheden til at tage kontanter fra et kasseapparat, inden han forsvandt fra stedet. Han beskrives som 35 år, dansk af udseende,175 cm høj almindelig af bygning og med tatoveringer på sin højre hånd. Han talte dansk og var iført turkis/armygrøn baret-agtig kasket, hvid langærmet t-shirt, armygrønne bukser og solbriller. Desuden medbragte han en rygsæk.
Tyveri af taske, Strandvejen i Hellerup
Anmeldt kl 2009. Forurettede forklarede, at hun kort forinden havde haft besøg af en mand, der ønskede at booke en tid til behandling. Selv om hun holdt øje med ham hele tiden i forretningen lykkedes det ham alligevel at stjæle hendes taske med bilnøgle, pung med diverse kort og kr 1.000,-Signalement A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 38-42 år, 180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Velsogneret, Talte: Fremmedsprog, Iført: sort fleecetrøje, sorte bukser og sorte sko.