Premiere og ballet i gentofte kino 

Premiere og ballet i Gentofte Kino ✨
Glæd dig til masser af spændende oplevelser i biografmørket.





Denne uge byder på både forpremiere, premiere og repremiere i Gentofte Kino! Der bliver også et fuldstændigt magisk særarrangment for den balletinteresserede, når vi viser Svanesøen fra Wien med Rudolf Nureyev og Margot Fonteyn.   

På onsdag har vi forpremiere på den franske filmpremiere Gensyn med Paris, hvor du sammen med filmens hovedkarakter, en formidabel Virginie Efira, kan genopleve Paris gennem nostalgi og minder i lys af en skæbnesvanger terrorhandling. 

Der bliver også repremiere på Malou Reymanns gribende film Ustyrlig og premiere på den nye danske film Stille liv

Du kan stadig se Steven Spielbergs selvbiografiske filmkærlighedsbrev The Fabelmans, der er som skabt til at opleve i en atmosfærefyldt biograf som Gentofte Kino. 

 Der er ikke midst den forrygende Super Mario Bros. Filmen til de lidt yngre. 

Vi har altid en række spændende særarrangementer på plakaten, som du kan læse mere om videre i nyhedsbrevet. Hvis du vil se en fuldstændig oversigt over programmet den kommende uge og lidt til, så finder du vores filmprogram i bunden af nyhedsbrevet. Her kan man se, hvornår de forskellige film spiller og klikke sig ind for at læse mere. 

 

Print ugens program
Se alle forestillinger
Følg os gerne på sociale medier
for at få de seneste nyheder og opdateringer
om film, særarrangementer og events
Facebook
Facebook
Instagram
Instagram
Hjemmeside
Hjemmeside
Uugens Ppremierefilm
Stille liv


Stille liv handler om den 19-årige Carl, der lever et stille liv på landet med sine forældre. Hans skæbne er forudbestemt, for som eneste søn er han udset til at overtage forældrenes slægtsgård og føre familiens stolte landbrugstraditioner videre. Sådan har det været gennem generationer, og sådan skal det fortsætte med Carls hjælp.Men Carl er ikke som de andre, han vil noget andet. For som adoptivbarn bærer Carl på en hemmelig længsel og en drøm om at finde sin rette plads og sine egne rødder. Splittet mellem to verdener – sit ”hjem” og sit hjemland, Sydkorea – må Carl træffe et valg om, hvor han hører til.Med Bodil Jørgensen, Bjarne Henriksen, Victor Marcussen, Camilla Bendix og Ole Boisen i rollegalleriet har instruktør Malene Choi skabt en eftertænksom film inspireret af egne erfaringer.

Vælg visning og find billetter her:
Køb billetter her
Gensyn med Paris (Forpremiere og premiere)


“Et blodigt terrorangreb i Paris gøres tidløst i et smukt og livsbekræftende værk om en kvinde, der finder traumernes diamant”, skriver Ekkos anmelder om den franske filmperle Gensyn med Paris, signeret med fem stjerner.

Det er efterår i Paris. Mia (Virginie Efira) kører rundt i Paris på sin motorcykel, og på et tidspunkt vælger hun at søge ly for regnen på en bistro, hvor en dramatisk terrorhandling lige pludseligt finder sted. Tre måneder senere genbesøger hun bistroen for at bearbejde traumet. Mia forsøger samtidigt at rehabilitere sit forhold til Paris efter den dramatiske begivenhed, hvor hun tager beskueren med i Paris’ ikoniske gader, kunstmuseer, restauranter, cafeer og turistattraktioner. Gennem dybe samtaler med hendes kæreste, elsker, venner, fremmede og terror-overlevende får publikum et indblik i den moderne kvindes overvejelser om familie, parforhold, karriere og storbyens kompleksitet. 

Det franske stjerneskud Virginie Efira er netop blevet belønnet med en prestigestung Cèsar Award for sin rollepræstation i Gensyn med Paris. Filmens instruktør, Alice Winocour, har lavet flere film i Frankrig, hvor Augustine (2012) og Maryland (2015) har været udvalgt til Cannes festivalen i Critic’s Week og Un Certain Regard. Proxima, fra 2019, modtog hæderfuld omtale under filmfestivalen i Toronto, hvor den havde sin internationale premiere.

Vælg visning og find billetter her:
Køb billetter her
Ustyrlig (Repremiere)


“Malou Reymanns forrygende velspillede drama om kvindehjemmet på Sprogø er gennemstrømmet af en vrede over misogyni, der føles lige så aktuel i dag som for 90 år siden.”, skriver Ekko i sin femstjerners-anmeldelse af Ustyrlig. Vi har repremiere på filmen i Gentofte Kino fredag den 14. april. Soundvenue skriver i sin anmeldelse: “Malou Reymanns nye film fik mig til at græde, til jeg blev flov over det.”, og kvitterer med fem stjerner. 

Instruktør Malou Reymann (En helt almindelig familie) udforsker i Ustyrlig kvindehjemmet på Sprogø, en skamplet i nyere dansk historie. Året er 1933, og samfundet har meget bestemte forventninger til, hvordan unge kvinder skal opføre sig. Vi følger den vilde og uregerlige Maren, der bliver sendt på kvindeanstalten Sprogø som 17-årig. Opholdet har dog den modsatte effekt på Maren, der opildner Sørine, som efter 6 år på anstalten er blevet tilpasset tidens normer. Langsomt får de opbygget et venskab, der ender med at få konsekvenser for både Maren og Sørine. 

Ustyrlig er en gribende fortælling om retfærdighed og håb baseret på virkelige hændelser fra kvindehjemmet på Sprogø i 1930’erne. Med en fantastisk rollebesætning bestående af blandt andre Jessica Dinnage, Emilie Krøyer Koppel, Danica Curcic og Lene Maria Christensen.

Vælg visning og find billetter her:
Køb billetter her
Uugens Ssærarrangementer
Svanesøen fra Wien


Oplev verdens mest berømte ballet på det store lærred med det legendariske makkerpar Rudolf Nureyev og Margot Fonteyn.Svanesøen er historien om den unge, søgende prins Siegfried, der forelsker sig i den yndige hvide svaneprinsesse Odette, men som også lader sig lokke af hendes sorte modsætning Odile. Den ene er renhed og poesi, den anden er forførelse og fordærv. Dette dobbeltgængermotiv er blevet en genganger i ballethistorien og har inspireret film som The Red Shoes og Black Swan. 

Her vises den ikoniske opførelse af Svanesøen fra Wiener Staatsoper med Rudolf Nureyev og Margot Fonteyn fra 1966. Margot Fonteyn overvejede at pensionere sig efter en lang og strålende karriere. Ii stedet begyndte hun som 43-årig et partnerskab med det unge supertalent Rudolf Nureyev. Det skulle blive epokegørende for begge de legendariske danseres karrierer, og verden fik en balletduo, man ikke har set mage til hverken før eller siden. 

Det er en af det 20. århundredes fornemste udgaver af Svanesøen. Det er det helt store passionsdrama om kampen mellem lysets og mørkets kræfter, mellem det gode og det onde, kærlighed og had. Denne opførelse fra Wiener Staatsoper 1966 er gået over i ballettens historie. 

Oplev den på det store lærred i Gentofte Kino, søndag den 16. april. 

Søndag d. 16. april kl. 10.00
Køb billetter her
Nnetop Ttilføjede Ssærarrangementer
Nordkaperen i det Indiske Ocean- med minikoncert


Kom med, når Gentofte Kino viser biografversionen af Nordkaperen i det Indiske Ocean i original 35mm filmkopi. Den dokumentariske rejsebeskrivelse følger globetrotteren Troels Kløvedals anden jordomsejling med Nordkaperen.

Lis Sørensen og Jonas Kragh vil spille en minikoncert med nogle af Troels’ favoritsange inden filmen. Instruktør og producent Ulrik Bolt vil introducere filmvisningen, og tv-vært Mikkel Beha fortæller om sin far, som ville være fyldt 80 år i april. Gyldendal udlodder bøger fra Kløvedals store forfatterskab til de heldige vindere blandt publikum.

Det bliver en til en mindeværdig aften i Troels Kløvedals ånd.

Torsdag d. 27. april kl. 20.00
Køb billetter her
The Big Lebowski


The Big Lebowski opnåede akut kultstatus, da den rullede over biograflærreder verden over i 1998. Det er en absurd komedie med et mageløst karaktergalleri. Coen-brødrenes vanvittige komedie omhandler en midaldrende hippie ‘The Dude, der tilbringer det meste af sin rigelige fritid i en bowlinghal sammen med den småpsykotiske Vietnam-veteran Walter (John Goodman) og den ikke alt for opvakte Donny (Steve Buscemi). ‘The Dude’ deler tilfældigvis sit efternavn Lebowski med en usympatisk rigmand. På grund af det uheldige navnefællesskab bliver han fejlagtigt overfaldet af et par gorillaer, der tilmed tisser på hans gulvtæppe. Opildnet af sine to bowlingkumpaner opsøger han den anden Lebowski for at få erstattet sit højtelskede tæppe. Og så har vi for alvor balladen. 

Vidste du, at:

Som mange andre kultklassikere var The Big Lebowski ingen umiddelbar hit, da den kom i biografen.
 The Dudes ikoniske garderobe, består for det meste af skuespiller Jeff Bridges’ eget tøj.
Der findes en religion dedikeret til filmens ‘livsfilosofi’ – ‘Dudeism’. Der findes pt. 130.000 ordinerede Dudeist-præster!
The Dude er med i hver eneste scen (som i en rigtig film noir).
The Big Lebowski er en periodefilm! Filmen er lavet i 1998, men handlingen er faktisk sat til tidligt 90’erneDer vil naturligvis være mulighed for at tilkøbe White Russians!
Fredag d. 28. april kl. 20.00
Køb billetter her
Bram Stoker’s Dracula


Nu kan du opleve Francis Ford Coppolas Bram Stoker’s Dracula i Gentofte Kino. Dracula er en af de udødelige fortællinger, der er blevet fortalt flere gange gennem filmhistorien. Bl.a. Nosferatu gennem Murnaus stemningsfulde stumfilmsudgave og Werner Herzogs 70’er-epos. Ii 1992 fik mesterregissøren Francis Ford Coppolas udgave liv på det store lærred, og selv i en tidsalder hvor det virkede, som om alt var muligt med computereffekter, blev filmen skabt med praktiske effekter og ægte, gammeldags filmhåndværk. Det giver den et autentisk udtryk, der har sørget for, at den holder stand den dag i dag. 

Ud over superstjerner som Gary Oldman, Winona Ryder, Keanu Reeves, Monica Bellucci og Anthony Hopkins i hovedrollerne finder vi også den verdensberømte kunstner Tom Waits i rollegalleriet. 

Fredag d. 12. maj kl. 20.00
Køb billetter her
Ffilmprogram
Tirsdag d. 11. april14.00 – Brænd alle mine breve
16.45 – The Fabelmans
20.00 – Den, der lever stilleOnsdag d. 12. april14.00 – The Fabelmans
17.00 – Brænd alle mine breve
20.00 – Gensyn med Paris (Forpremiere) Torsdag d. 13. april14.15 – The Fabelmans
17.30 – Stille liv – m/ danske undertekster
20.00 – Gensyn med Paris (Premiere) 

Fredag d. 14. april

12.30 – Uustyrlig – m/danske undertekster
15.00 – Stille liv – m/ danske undertekster
17.30 – Ggensyn med Paris
20.00 – The Fabelmans

Lørdag d. 15. april

10.00 – Super Mario Bros. Filmen – Med dansk tale
12.00 – Stille liv – m/ danske undertekster
14.15 – The Fabelmans
17.15 – Uustyrlig – m/danske undertekster
20.00 – Ggensyn med Paris 

Søndag d. 16. april

10.00 – Svanesøen fra Wien (Særarrangement)
12.30 – Super Mario Bros. Filmen – Med dansk tale
14.30 – Ggensyn med Paris
16.45 – The Fabelmans
20.15 – Stille liv – m/ danske underteksterMandag d. 17. april14.15 – Stille liv – m/ danske undertekster
16.30 – The Fabelmans
20.00 – Ggensyn med Paris Tirsdag d. 18. april14.15 – Uustyrlig – m/danske undertekster
17.15 – Ggensyn med Paris
20.00 – The FabelmansOnsdag d. 19. april14.30 – The Fabelmans
17.30 – Stille liv – m/ danske undertekster
20.00 – Ggensyn med ParisTorsdag d. 20. april 14.30 – The Fabelmans
17.30 – Ggensyn med Paris
20.00 – Viften – m/ danske undertekster
Ssærarrangementer

Søndag d. 16. april

10.00 – Svanesøen med Fonteyn og Nureyev Lørdag d. 22. april10.00 – Sikke et circusTorsdag d. 27. april20.00 – Nordkaperen i det Indiske Ocean – med minikoncertFredag d. 28. april20.00 – The Big Lebowski Fredag d. 12. maj 20.00 – Bram Stoker’s Dracula Lørdag d. 13. maj 10.00 – Hodja fra PjortSøndag d. 4. juni16.30 – Easy Rider 




Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier